
18 milliarder: Liverpool-ejere vil købe nyt hold
Fenway Sports Group, som ejer Liverpool, er i forhandlinger om at købe et nyt hold til samlingen, lyder det nu fra The Guardian.
Meldingen går således på, at rigmanden Mark Walter sælger ud af sine sportshold som følge af anklager om forsikringssnyd. Det betyder også, at han har sat Formel 1-holdet Cadillac til salg.
Det er noget, som Liverpool-ejerne har en interesse i at købe. Prisen menes at overstige 18 milliarder kroner, og det er derfor en markant investering.
Fenway Sports Group ejer i forvejen også Boston Red Sox og Pittsburgh Penguins. Derudover ejer man også halvdelen af Nascar-holdet RFK Racing.
Til gengæld solgte Fenway Sports Group i sommer 38 procent af Liverpool til et konsortium, som inkluderer Amazon-grundlægger Jeff Bezos og Facebook-medgrundlæggeren Eduardo Saverin. De har samtidig sikret sig en option, der gør det muligt at overtage hele klubben i 2027.
Derfor er der interesse i Formel 1-hold
Ifølge The Guardian er Fenway Sports Group tiltrukket af den stigende vækst i Formel 1. Den er særlig udpræget i USA.
Bruno Fernandes giver vildt interview efter sjælden sejr til Manchester United i Champions League
Siden 2017 er Formel 1’s årlige omsætning mere end fordoblet. Samtidig fortsætter værdien af tv-rettighederne med at stige.
Fenway Sports Group har ikke ønsket at kommentere på historien fra The Guardian.


















