
Harry Kane scorer stor bonus efter Ballon d’Or
Der venter Harry Kane en stor bonus efter at have vundet Ballon d’Or og dermed være kåret til verdens bedste fodboldspiller anno 2026.
Han har således forhandlet en bonus ind i sin nuværende kontrakt med Bayern München. Den ville blive aktiveret, hvis han vandt Ballon d’Or. Sådan skriver Bild.
Bruno Fernandes giver vildt interview efter sjælden sejr til Manchester United i Champions League
Helt konkret får han mere end 7,5 millioner kroner i bonus for at have vundet prisen.
Til gengæld får Tottenham ikke flere transferkroner som følge af prisen. Det er ellers ikke unormalt, at den sælgende klub har forhandlet sådan en klausul ind.
Flere bonusser til Kane
I sin nuværende kontrakt har den engelske landsholdanfører desuden forhandlet flere andre bonusser ind.
Han får også en økonomisk bonus for hver sæson, hvor han bliver topscorer i Bundeslugaen. Det er han blevet i sine første tre sæsoner for den tyske storklub.
Derudover indeholder kontrakten også en bonus for at blive topscorer i Champions League. Det blev han i 2023/24-sæsonen.
Samtidig får han også en bonus for at vinde den gyldne støvle. Den pris gives til den mest scorende spiller i europæisk fodbold. Den pris har han allerede snuppet to gange.
Harry Kane er den første englænder til at vinde Ballon d’Or siden Michael Owen i 2001.


















