Annonce
Annonce

Vanvittigt beløb: Så meget har Manchester United brugt på fyringer

12.11.2026 Kl. 12:24

Siden Sir Alex Ferguson stoppede som manager, har Manchester United brugt et enormt beløb på at fyre trænere gennem 13 år. Senest er det Michael Carrick, som er blevet fyret. 

Nu kan The Telegraph fortælle, hvor mange millioner klubben har brugt på at fyre trænere siden 2013. 

Meldingen fra mediet går på, at det koster 45 millioner kroner at fyre englænderen og dele af hans trænerstab. 

En ting stikker ud ved Manchester Uniteds udmelding om Carrick-fyring

Den samlede kompensation til fyrede trænere vil ifølge The Telegraph overstige 965 millioner kroner siden 2013. 

Trænere på stribe er blevet fyret i Manchester United

I den periode er blandt andre Erik ten Hag, Rúben Amorim, Ole Gunnar Solskjær og José Mourinho blevet fyret. De har alle modtaget kompensation for det.

Fyringen af José Mourinho menes at være den højeste kompensation, som klubben har betalt. Fyringen af ham menes at have kostet mindst 175 millioner kroner. 

Allerede straks efter, at Sir Alex Ferguson stoppede i klubben sagde man farvel til Mike Phelan og René Meulensteen. 

Ikke kun dårlige resultater: Derfor er Michael Carrick blevet fyret

De to assistenter havde i mange år arbejdet under den legendariske skotte. Det var dog ikke nogen, som David Moyes ønskede at arbejde sammen med. 

Det betød, at De Røde Djævle betalte mere end 20 millioner kroner i kompensation for at tage afsked med dem. 

Nu forventes Mauricio Pochettino at blive købt fri af kontrakten med det amerikanske landshold. Det koster efter sigende omtrent 67 millioner kroner. 

Nyheder

Annonce
Annonce