Annonce
Annonce

Michael Carrick er blevet fyret

12.11.2026 Kl. 11:17

Opdatering 11.38: Manchester United har nu bekræftet på sin hjemmeside, at klubben har valgt at fyre Michael Carrick.

Michael Carrick er denne torsdag blevet fyret i den engelske fodboldklub Manchester United.

Det skriver en lang række journalister – heriblandt David Ornstein, Simon Stone, Fabrizio Romano og Andy Mitten.

Torsdag morgen ankom Michael Carrick til træningsanlægget Carrington sammen med sin stab. Også sportsdirektør Jason Wilcox og administrerende direktør Omar Berrada var til stede.

Ikke kun dårlige resultater: Derfor er Michael Carrick blevet fyret

Her har de tilsyneladende overrakt beskeden om fyringen til englænderen. Han har efterfølgende nu forladt Carrington, hvor han nu ikke længere skal vende tilbage til.

På nuværende tidspunkt er det endnu ikke meldt officielt ud fra Manchester Uniteds side. Det ventes dog at ske meget snart.

Så kort tid fik Michael Carrick

I sidste sæson overtog han i januar jobbet på midlertidig basis, da Rúben Amorim blev fyret.

Efterfølgende gjorde han et fremragende stykke arbejde og førte klubben til en tredjeplads i Premier League.

Det resulterede i, at den sportslige ledelse gav ham en toårig kontrakt som permanent cheftræner. I denne sæson har resultaterne dog været katastrofale.

Manchester United indtaget aktuelt en placering under nedrykningsstregen. I de første ti runder af Premier League-sæsonen har klubben kun vundet én kamp. Samtidig er man også ude af Carabao Cuppen.

Nu ventes Mauricio Pochettino meget snart at blive præsenteret som ny cheftræner i den engelske storklub.

Du kan se vores bud på, hvordan Portugal og Danmark stiller op til lørdagens Nations League-kamp lige her

Nyheder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce