Annonce
Annonce

Zanetti ansat som cheftræner i Serie A

03.11.2026 Kl. 07:13

Ét point i de seneste otte kampe i Serie A har fået en konsekvens for Kosta Runjaic, som er blevet fyret i den italienske klub Udinese. 

Klubben ligger næstsidst i den bedste italienske række og har allerede fundet afløseren. Her er valget faldet på Paolo Zanetti. 

45-årige Paolo Zanetti har tidligere stået i spidsen for både Südtirol, Ascoli, Venezia, Empoli og Hellas Verona. 

Jobbet i Hellas Verona forlod han i begyndelsen af februar, og han har sidenhen stået uden job. 

Tidligere har han været med til at rykke Venezia op i den bedste række. Nu står han over for at skulle forsøge at holde sin tidlligere klub under sig. 

Zanetti skal rette op på dårlig periode

Efter de første ti runder i Serie A er Venezia nemlig på sidstepladsen med blot tre point. 

Udinese lagde ud med at slå Monza på udebane i sæsonens anden kamp. Den sejr faldt i slutningen af august, og efterfølgende er det ikke blevet til flere sejre. 

På nuværende tidspunkt er der kun tre point op til den rigtige side af nedrykningsstregen. 

Udinese råder på nuværende tidspunkt ikke over nogle danske spillere. Klubben sendte i sommer Thomas Kristensen til Atalanta. 

Blandt andre Nicoló Zaniolo, David Alaba og den tidligere Premier League-angriber Keinan Davis spiller for klubben. 

Nyheder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce