
Nu har Liverpool fundet erstatningen for Virgil van Dijk
Liverpool har fortsat Borussia Dortmunds Nico Schlotterbeck på radaren, mens klubben forbereder sig på fremtiden uden Virgil van Dijk.
Ifølge Football Insider er den tyske landsholdsspiller fortsat en del af Liverpools planer, selvom han sidste sommer forlængede sin kontrakt med Bundesliga-storklubben.
Den nye aftale har altså ikke fået de engelske mestre til at opgive interessen for den 26-årige forsvarsspiller, der kan blive en vigtig brik i et kommende generationsskifte på Anfield.
The Reds står over for en vigtig beslutning i midterforsvaret. Ifølge The Athletic befinder Van Dijk sig i sit sidste kontraktår. Her er planen efter sigende, at hollænderen forlader klubben, når aftalen udløber til sommer.
Den 35-årige anfører har været afgørende for Liverpools succes med blandt andet Premier League- og Champions League-titler.
Et farvel vil derfor efterlade et betydeligt tomrum, både sportsligt og ledelsesmæssigt.
Virgil van Dijk forholder sig til Liverpool-exit
Hvad kan Schlotterbeck tilbyde?
Nico Schlotterbeck passer umiddelbart godt ind i Liverpools behov. Den venstrebenede tysker er en aggressiv forsvarsspiller med styrke i duellerne og evnen til at sætte angreb i gang med præcise afleveringer.
Han kan dermed bidrage med både defensiv fysik og spilopbygning fra bagkæden.
Schlotterbeck er dog ikke den eneste del af Liverpools langsigtede plan. Klubben har også investeret i unge forsvarstalenter som Giovanni Leoni og Jeremy Jacquet. Sidstnævnte har allerede fået sin gennembrud, mens Leoni er på vej tilbage efter en længerevarende skadespause.
Cheftræner Andoni Iraola råder også over Joe Gomez, der per nuværende er den spiller med flest kampe under bæltet for Merseyside-klubben. Den evige reserve er dog ikke udset til at blive en nøglespiller fremover.
Nu har Liverpool fundet Salah-afløser i Spanien



















