Annonce
Annonce

Liverpool har sendt rekordbud: Her er agentens kontante svar

07.10.2026 Kl. 12:50

Liverpool har angiveligt sendt et stort bud på det mexicanske stortalent Gilberto Mora, men agenten Rafaela Pimenta vil ikke bekræfte oplysningerne.

Den 17-årige midtbanespiller fra Club Tijuana har tiltrukket sig massiv interesse fra flere europæiske storklubber igennem længere tid, mens The Reds efter sigende skulle have etableret direkte kontakt til spillerens bagland.

Nu er der kommet nyt i sagen.

Transferrekord: Liverpool har budt stort på den næste Iniesta

Agenten vil ikke afsløre noget

Rafaela Pimenta blev spurgt af mediet Record om det påståede Liverpool-bud og meldingerne om, at Moras’ fremtid kan blive afgjort den 14. oktober.

Agenten ønskede dog ikke at kommentere rygterne.

– I må forstå, at jeg ikke kommenterer på transferrygter, siger Pimenta og supplerer:

– Jeg vil ikke sige noget som helst om nogen spillers transfer. Mange tak for jeres forståelse.

Meldinger fra Mexico går ellers på, at Liverpool skulle have budt mere end 326 millioner kroner for teenageren.

Hvis det passer, kan handlen blive historisk.

Lionel Messi siger farvel – men ét stort spørgsmål står tilbage

Liverpool kan slå transferrekorden

Mora har allerede spillet 62 seniorkampe for Club Tijuana og har samtidig etableret sig på det mexicanske landshold.

Han var med ved sommerens VM, hvor teenageren imponerede. Efterfølgende er interessen fra Europa vokset markant.

Liverpool er ikke alene om interessen. Manchester City, Manchester United, Arsenal, Chelsea, Real Madrid og Barcelona er også blevet kædet sammen med den unge mexicanske profil.

Mora fylder 18 år den 14. oktober, og først derefter kan han skifte til en europæisk klub. Et skifte ventes dog tidligst at blive aktuelt i sommeren 2027.

Hvis Liverpool ender med at betale over 326 millioner kroner, kan Mora blive den dyreste spiller nogensinde solgt fra mexicansk fodbold.

Andetsteds er det kommet frem, at Jonas Kamper er blevet fyret efter meget få kampe. Her er afløseren.

Derfor forlod Erling Haaland landsholdet med lynets hast

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce