
FCK deler afgørende nyt om Rodrigo Huescas
Det er præcis ét år siden, at Rodrigo Huescas blev skadet for FCK i en Champions League-kamp mod Qarabag. Sidenhen har han ikke spillet.
Den alvorlige knæskade kostede ham blandt andet muligheden for at spille VM-slutrunde for Mexico. Her kunne han have spillet på hjemmebane.
Manchester City har udsigt til at få den største straf nogensinde i engelsk historie
Det var et hårdt slag for forsvarsspilleren, der har brugt de seneste mange måneder på at arbejde på at blive fit for fight igen.
Klar til comeback
Nu er han igen klar til at spille fodbold. På sin hjemmeside bekræfter FCK, at mexicaneren får comeback søndag mod Hamburger SV i en træningskamp.
– Jeg glæder mig til at spille på søndag. Det har taget lang tid med min skade, og det har været et hårdt år, men nu skal jeg endelig spille igen, siger han.
– Jeg har spillet fodbold hele livet, og i sidste sæson missede jeg mange store kampe og kunne ikke hjælpe holdet i de svære perioder. Men nu er jeg omsider tilbage, og så handler det bare om at se fremad.
Samtidig oplyser han, at han har trænet med for fuld kraft i et stykke tid, men det har handlet om at ramme det rigtige tidspunkt at vende tilbage i kamp på.
Søndag får han endelig debut, når der er 50.000 tilskuere på plads i Hamburg til træningskampen.

















