Annonce
Annonce

Neymar hånet efter brutalt Santos-exit

18.09.2026 Kl. 13:01

Santos er ude af Copa Sudamericana efter et dramatisk nederlag til Atlético-Mineiro, der først blev afgjort efter straffesparkskonkurrence.

Men efter kampen handlede det ikke kun om Santos’ exit. Neymar endte også i centrum for Atlético-Mineiros hån. selvom den brasilianske stjerne ikke spillede et eneste minut i de to kampe.

Neymar provokerede fans fra VIP-pladsen

Under det første opgør, hvor Santos var hjemmehold, kom Neymar i verbal konflikt med Atlético-Mineiro-fansene fra sin plads i VIP-området.

Ifølge Globo sagde den 34-årige Santos-stjerne:

– Selv uden et knæ spiller jeg bedre end hele jeres hold.

Kommentaren blev ikke glemt.

Da holdene senere mødtes i returopgøret, blev Neymar et gennemgående tema blandt Atlético-Mineiro-fansene.

Flere gange lød råbet:

“Mit knæ er bedre end Neymars.”

Initiativet blev ifølge Globo startet af Atlético-Mineiro-supporteren og influenceren Fellipe Esdras.

– Vi ved, at Neymars psyke minder meget om en otteårigs. Jeg ville ramme ham på et ømt punkt, sagde Esdras ifølge Globo.

Viste Neymar på storskærmen

Atlético-Mineiro gik også skridtet videre.

På stadionets storskærm viste klubben et billede af en haj og en fisk sammen med teksten “Find Ney” – en reference til animationsfilmen Find Nemo.

Hånen blev efterfølgende bakket op af den tidligere brasilianske landsholdsspiller Felipe Melo, 43.

– Jeg synes, det er fantastisk. Det er Atlético-Mineiros øjeblik. Atlético-Mineiro skal have lov til at gøre det, sagde Melo ifølge Globo.

Neymar var ikke til stede ved returopgøret

Ifølge Globo var Neymar ikke på stadion for at overvære returopgøret og Atlético-Mineiros hån.

Santos’ exit kom efter en dramatisk duel, hvor holdene måtte ud i straffesparkskonkurrence for at finde en vinder.

Efter elimineringen forsøgte Neymar at se fremad.

– Vi har været igennem meget sværere perioder. Det betyder ikke noget, hvor mange gange vi falder. Det, der betyder noget, er, at vi rejser os hver gang. Vi fortsætter med at arbejde. Bedre dage vil komme, skrev Santos-spilleren på Instagram ifølge Globo.

Santos må dermed forlade Copa Sudamericana, mens Atlético-Mineiro går videre efter den dramatiske straffesparksafgørelse.

Thomas Tuchel ryster truppen: Henter to gigantiske stjerner tilbage på landsholdet

Nyheder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce