
KEP med klar opfordring til Thomas Nørgaard før FCK-derby
Kenneth Emil Petersen har en klar opfordring til Brøndby-træner Thomas Nørgaard forud for søndagens derby mod FC København.
Viaplay-eksperten mener nemlig, at Olti Hyseni bør være blandt de 11 spillere, der starter inde, når Brøndby IF møder FCK.
Den unge kantspiller leverede torsdag aften en stærk præstation, da Brøndby spillede sig videre i pokalen med en 2-1-sejr over Vejle.
Men selv om Hyseni imponerede i pokalkampen, har han ikke startet inde i Brøndbys seneste to kampe i 3F Superligaen.
Det bør Thomas Nørgaard ifølge Kenneth Emil Petersen ændre på mod FC København.
KEP: Han har mentaliteten til de store kampe
Kenneth Emil Petersen peger især på Hysenis evner til at levere, når kampene bliver store.
– Jeg tror, jeg ville starte ham. Jeg tror, han er en, som nyder at spille store kampe. Jeg tror, han har mentaliteten til at spille de store kampe, siger KEP.
Viaplay-eksperten ser samtidig et stort potentiale i den unge Brøndby-kantspiller, men mener også, at der fortsat er et område, hvor Hyseni skal udvikle sig.
“Den sidste skarphed mangler stadig”
Hyseni spillede en fremtrædende rolle i første halvleg mod Vejle og var involveret i flere offensive situationer.
Kenneth Emil Petersen savnede dog, at kantspilleren i endnu højere grad udnyttede de muligheder, han kom frem til.
– Meget går igennem ham i første halvleg, men jeg synes, han kommer i et hav af gode situationer, hvor jeg har større forventninger til ham.
– Jeg har en klar fornemmelse af, der er et talent, hvor det skal blive til mere. Han skal mere forbi sin direkte modstander. Det var lidt den følelse, jeg sad med.
– Han var i mange gode situationer, men den sidste skarphed mangler stadig. Han er stadig ung. Potentialet skal vi ikke diskutere, det er stadig stort, lyder det fra Kenneth Emil Petersen.
Dermed er anbefalingen fra KEP klar: Olti Hyseni bør få chancen fra start, når Brøndby og FC København tørner sammen søndag.
Thomas Tuchel ryster truppen: Henter to gigantiske stjerner tilbage på landsholdet
















