
Tre kæmpe handler der kan ske på Deadline Day
Det er Deadline Day i Premier League, og der er lagt op til, at der kan komme flere kæmpe handler på den sidste dag i transfervinduet. Herunder dykker vi ned i tre store handler, der meget vel kan blive en realitet i sidste øjeblik.
Enzo Fernández til Manchester City
Argentineren har været centrum for noget af en transfersaga denne sommer, hvor det har været åbenlyst, at Manchester City gerne vil have ham, mens han også selv er meget interesseret i at spille under Enzo Maresca igen. Et salg vil dog formentlig kræve, at Chelsea kan finde en erstatning, og at Manchester City gør ham til en af historiens dyreste Premier League-spillere.
Folarin Balogun til Everton
Den amerikanske landsholdsspiller, som var en kæmpe profil under sommerens VM-slutrunde er på vej tilbage til Premier League, hvor han tidligere har tørnet ud for Arsenal. Nu er det Everton, som ifølge flere medier betaler mere end 370 millioner kroner for at købe ham fri af kontrakten med Monaco.
Matias Fernández-Pardo til Newcastle
William Osula får formentlig snart en ny konkurrent i angrebet hos Newcastle i form af den belgiske landsholdsspiller Matias Fernández-Pardo. Han skifter efter sigende fra franske Lille for en pris på mindst 450 millioner kroner, og det er en spiller, som The Magpies længe har haft et godt øje til.

















