Annonce
Annonce

Katastrofal sæsonstart fortsætter for Mads Hermansen og West Ham

29.08.2026 Kl. 18:55

Det har bestemt ikke været den start på sæsonen i West Ham, som Mads Hermansen og de øvrige spillere i klubben håbede på. 

Efter nedrykningen fra Premier League er forventningen, at The Hammers rykker direkte tilbage op i den bedste række i denne sæson. 

Ikke desto mindre er Nuno Espirito Santos mandskab kommet skidt fra start i The Championship. 

Sæsonens første kamp endte 2-2 ude mod Burnley, hvor West Ham var foran 2-0, men to scoringer i de sidste syv minutter af kampen gav The Clarets ét point.

– Så skuffende at smide to point på den måde, men der er stadig mange positive ting at bygge videre på. Tak for jeres støtte, skrev Mads Hermansen på Instagram efter det opgør.

Nedturen fortsætter

Efterfølgende blev det til et 2-1-nederlag på hjemmebane mod Charlton for en uge siden, hvor det først lykkedes at reducere med et kvarter tilbage af kampen. 

Denne lørdag var West Ham og Mads Hermansen så igen i aktion efter i midtugen at have vundet 4-1 mod Southampton i Carabao Cuppen. 

Watford var modstanderen på udebane i den næstbedste række, og Mads Hermansen måtte se sig passeret i første halvleg. 

Det endte 1-1, og dermed har West Ham blot to point efter tre runder, og klubben er nummer 19 i tabellen, som toppes af Charlton med maksimumpoint. 

Nyheder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce