Han var med til at chokere hele England - i dag fylder han 64
Millwall havde i mange år ry som en klub med en hjemmebane – The Den – hvor det var ren terror at komme på besøg. Londonerne var klubben, alle i England elskede at hade. Sportsligt var man fast inventar i årtier i den næstbedste række. Men i midten af 80’erne skete der pludselig noget med The Dockers.
Den tidligere Arsenalspiller George Graham fik sammentømret et homogent og velorganiseret mandskab. Det sprudlede ikke af offensiv kvalitet, men der blev lagt et stabilt fundament, og resultaterne var mere lovende, end de havde været i mands minde. Da Graham blev hyret af sin tidligere klub for at afløse Terry Neill på Highbury, overtog skotten John Docherty en velfungerende enhed. Og Docherty lykkedes med at sammensætte et ekstremt lovende angrebspar, der tilsammen tilførte the Lions ægte bid og vildskab i front. Der kom simpelthen slutprodukt på med ægte klasse.
Dynamisk duo
Tony Cascarino (der i dag fylder 64 år) havde engelske, skotske, italienske og irske aner og var en pågående og ihærdig forward, som Docherty købte for relativt små penge i Gillingham. Angriberen valgte at repræsentere Irland internationalt, og det gjorde han i alt hele 88 gange fra 1985 til 1999.
I Millwall blev Cascarino sat sammen med en ung knægt af egen klubavl i angrebet, og de to udgjorde en frontduo, der kom til at få hr. og fru Englands værste mareridt til at gå i opfyldelse: Millwall røg til tops…
Knægten var ingen anden end Teddy Sheringham, der skulle blive en af 90’ernes største engelske fodboldstjerner. Sheringham var en intelligent og hovedstødsstærk forward med et eminent overblik. Med den aggressive Cascarino som spydspids og den lange og lidt akavede, men teknisk velfunderede Sheringham lige bagved, havde John Docherty fundet trylleformularen. Managerens to esser scorede 99 mål tilsammen på tre år. I sæsonen 1987/88 strøg Millwall helt til tops i 2. division foran Aston Villa og Middlesbrough. 22 mål af Teddy Sheringham gjorde sit til, at the Lions for første gang i klubbens historie kom i the Top Flight.
Det skete samtidig med, at den store og nødvendige oprydning i engelsk topfodbold var i fuld gang. The Den stod klar til en større sanering, men inden da kunne den gamle løvekule dog nå at invitere den ypperste fodboldelite på besøg – til kendingsmelodien ”Let’em Come” – i to sæsoner. Den første var endda ved at udvikle sig aldeles chokerende.
Millwall rystede fodbold-England
Millwalls mandskab, der debuterede i den bedste engelske liga i 1988/89, var som indbegrebet af klubbens identitet og kendetegnet af et hårdtarbejdende kollektiv. Midterforsvaret bestod af den irske landsholdsspiller Kenny Cunningham og den tidligere Tottenham-fighter Neil Ruddock. På midtbanen huserede en af ligaens mest kompromisløse spillere, den notorisk hårdt tacklende Terry Hurlock. Med seks røde kort levede Hurlock til fulde op til sit ry som hardhitter. Han udgjorde rygraden på midtbanen sammen med ireren Gary Waddock. Holdets offensive spil blev grebet ret simpelt an. Bolden blev flyttet så hurtigt som muligt frem til tornadoen Cascarino og den snu Sheringham. Wingerne Jimmy Carter og Kevin O’Callaghan leverede så vidt muligt indlæg, som så skulle omsættes af de to talentfulde forwards.
Recepten blev en overvældende succes. Til almindelig forbløffelse kunne undertippede Millwall besætte ligaens førsteplads den 1. oktober 1988 med en 3-2-sejr over Queens Park Rangers. Endnu i december lå Millwall nummer tre efter Arsenal og en anden overraskelse, Norwich City, men i juleprogrammet begyndte kræfterne så småt at slippe op. Fodboldtilhængere alle andre steder end i Millwall kunne ånde lettet op. De forhadte underdogs kom ikke helt til tops. En tiendeplads var imidlertid et mere end godkendt resultat.
Millwalls eventyr endte året efter, da the Lions blev grundigt tæmmet. Kun tre sejre hele sæsonen blev det til, og man kunne ikke holde på succesdrengene Sheringham og Cascarino.
Anthony Guy (Tony) Cascarino skiftede til Aston Villa og siden til Celtic og Chelsea. Men det blev i Frankrig, han fik sin største personlige succes.
Succes i kontroversielle i Marseille
I 1994 tog han transferfrit til Olympique Marseille, der på det tidspunkt var stærkt skandaleramt og nedrykket i den franske 2. division. Cascarino blev straks et kæmpe hit og topscorer i Ligue 2. Han blev stormende populær og fik tilnavnet ”Tony Goal” af det fanatiske hjemmepublikum. I 1996 fik OM tilladelse til at genindtræde i den øverste række. Klubbens økonomiske drift under præsidenten Bernard Tapie var stærkt dubiøs, men der var også knas på de sportslige værdier. Cascarino fortalte siden, at klublægen gav hemmelige indsprøjtninger til spillerne, og at de havde en bemærkelsesværdigt opkvikkende effekt…
Efter oprykningen skiftede Tony til Nancy, som han også hjalp til oprykning.
Også på det irske landshold var angriberen særdeles populær. Han repræsenterede den Grønne Ø i tre store slutrunder og opnåede 88 landskampe. I sin kontroversielle selvbiografi ”The secret life of Tony Cascarino” afslørede han imidlertid, at den irske afstamning var snyd. Moren var adopteret og således ikke blodsbeslægtet med nogen i Irland.
I dag beskæftiger Tony sig som medieekspert, og han er angiveligt semiprofessionel pokerspiller.
