
United-legende kapitulerer for åben skærm: "Henter Arsenal ham, er det game over!"
Den tidligere Manchester United-stjerne Patrice Evra er sjældent rundhåndet med rosen til Arsenal. Men hvis Mikel Arteta sikrer sig Atlético Madrids stjerneangriber Julián Álvarez, mener franskmanden, at Premier League-konkurrenterne godt kan pakke sammen.
Arteta er i gang med at opbygge et mandskab, der ikke blot skal drømme om trofæer, men støvsuge dem. For at nå toppen i Europa og Premier League kræves der dog en helt særlig bredde i truppen. En bredde, Evra kender alt for godt fra sin egen tid under Sir Alex Ferguson.
– Hvis Julián Álvarez skifter til Arsenal, så er det game over, slår Patrice Evra fast.
En angrebslinje som Sir Alex Fergusons stjernehold
Evra drager en direkte parallel til Manchester Uniteds glansperiode, hvor angrebskæden talte navne som Wayne Rooney, Carlos Tévez, Dimitar Berbatov og Cristiano Ronaldo.
– Jeg har altid sagt, at hvis du har fire klassespillere helt i front, præcis som vi havde i Man United, så er det den slags trup, du skal bruge for at blive ved med at vinde og vinde.
Arteta vil understrege sin dominans
Ifølge den tidligere franske landsholdsback sender rygterne om Álvarez et helt tydeligt signal om Mikel Artetas ambitioner i London-klubben.
Med et køb af Álvarez vil Arsenal manifestere, at sidste sæsons succes var intet tilfælde.
Arteta er her ikke for at spilde tiden; han vil vinde de største titler.
For at gå hele vejen i Champions League kræves en massiv trup med topkvalitet på alle pladser.
Hvis handlen bliver en realitet, kan det være den sidste og afgørende brik, der for andet år i træk sender mesterskabet mod det nordlige London.
Erling Haaland trækker overskrifter efter ydmygelse



















