
Transferbombe under opsejling: Conrad Harder kan lande drømmeskifte
Den danske angriber Conrad Harder kan for tredje sommer på stribe være på vej til at skifte klub, og denne gang kan det være til en Premier League-storklub.
For to år siden forlod han FC Nordsjælland efter at have fået sit gennembrud der, da Sporting CP stod klar med en stor transfersum.
Efter Barcola-handel: Liverpool byder på Premier League-profil
Efter en sæson i Portugal skiftede han i sommeren 2025 videre til RB Leipzig, hvor han dog ikke har fået den store succes, men nu kan han være på vej videre igen.
På blokken i Manchester United
For ifølge mediet Teamtalk er danskeren inde i overvejelserne hos Manchester United, der har kig på flere angribere mod slutningen af transfervinduet.
Både Jean-Philippe Mateta, Alexander Sørloth og Igor Matanovic er ifølge mediet også spillere, der er på blokken hos De Røde Djævle.
Hos RB Leipzig kan Conrad Harder stå over for en svær sæson, hvis han ender med at blive, da den tyske klub er ved at hente Christopher Nkunku tilbage, mens Marc Guiu også er på vej til klubben fra Chelsea.
Et skifte til Manchester United, som må betegnes som noget af et drømmeskifte, må dog trods alt nok betegnes som ganske urealistisk.
Angriberen er også blevet sat i forbindelse med Leeds United, som må antages at være en mere realistisk destination – også med tanke på båndene mellem klubberne i forhold til Red Bull.



















