
Efter fyringen i Tottenham: Thomas Frank afslører sit næste skridt
Thomas Frank er endnu ikke blevet rastløs efter fyringen i Tottenham, men den danske træner begynder så småt at rette blikket mod sit næste job.
Efter en turbulent periode i Tottenham har Frank bevidst valgt at holde pause fra trænergerningen. Nu fortæller han, at tiden væk fra fodbolden har været vigtig for ham.
– Jeg har været i gang i ti år nonstop. Der var brug for tid til refleksion, venner og familie. De sidste seks måneder har virkelig stået på tid med venner, familie og også tid til mig selv, siger Thomas Frank til Ritzau ifølge Tipsbladet.
– Det er umuligt i fodboldverdenen at spå om, hvornår det skal være (tilbage som cheftræner, red.). Man kan gøre sig tanker og alt muligt andet, men det er typisk sådan, at der skal være et hul et sted. Og så må man jo slå til, når man bliver spurgt, siger han.
Seks måneder efter Tottenham-fyringen
Thomas Frank blev fyret i Tottenham i februar efter blot otte måneder i spidsen for den engelske storklub.
Opholdet i det nordlige London blev langt fra den succes, som mange havde håbet på.
Da danskeren blev afskediget, lå Tottenham på 16. pladsen i Premier League. Under Frank blev det til syv sejre i 26 kampe og et pointgennemsnit på 1,12.
Efter fyringen har Frank valgt ikke at kaste sig direkte over det næste trænerjob.
Han har i stedet brugt det seneste halve år på venner, familie og tid til at reflektere over sin karriere.
Liverpool-legende havde en bitter fjende på holdet


















