Han rejste kloden rundt - så scorede han det største mål
Peter Withe var en stor, stærk centerforward af den klassiske britiske type. Targetman og hovedspils-specialist, ukuelig i nærkampe og dueller, og ganske målfarlig.
Karrieren var omskiftelig og Peter måtte kæmpe sig til hver en alen af den succes som han – efter et meget langt tilløb – oplevede på et sent stadie.
Rejste kloden rundt
Peter blev født i Liverpool, og han måtte nærmest kloden rundt i et stædigt forsøg på at opnå et gennembrud. Det førte ham til Sydafrika og USA, hvor tilhængerne i Portland Timbers gav ham tilnavnet ”The Mad Header”. I engelsk fodbold repræsenterede han Wolverhampton og Birmingham City uden den store succes. I 1976 blev Nottingham Forest hans 8. klub, og pressen kaldte ham The Great Wanderer, den store vandrer, som reference til det ry som ”journeyman”, han på det tidspunkt havde fået på sig.
Brian Clough havde en stor forkærlighed for store, stærke forwards der kunne regere luftduellerne og skabe plads i modstanderboksen. I 1977 rykkede Forest op i 1. division med makkerparret Withe og Tony Woodcock i front. En klassisk kombination med en fysisk betonet frontkæmper og en teknisk dygtig og hurtig ”anden-angriber”.
Nottingham fulgte oprykningen op med et sensationelt mesterskab allerede året efter, i 1978. Med 39 scoringer i 99 kampe havde Withe endelig fået det attråede gennembrud. Men Brian Clough troede mere på sin egen ”opfindelse”, Garry Birtles som centerforward, og solgte Withe til 2. divisionsklubben Newcastle United i sommeren 1978.
På St. James’ Park gjorde Peter en god figur med 25 mål i 76 ligakampe, men Newcastle lignede en blindgyde for den lige knapt 30-årige angriber. Men Aston Villas dygtige manager Ron Saunders så i den skæggede centerforward en erfaren makker til den spændende angrebskonstellation Gary Shaw/Tony Morley. Sammen blev de tre Aston Villas sprudlende offensiv da Villa sensationelt gik hele vejen i 1981 og vandt det engelske mesterskab.
Peter Withes fysiske kompetencer banede vejen for Shaw og Morleys enorme succes. Personligt holdt den store targetman sig ikke tilbage og scorede 20 mål i ligatriumf-sæsonen.
Veteranen viste sig – lettere absurd – at være mere langtidsholdbar end de to unge kollegaer. Han spillede i Villa, til han var 35, og scorede flittigt. Den gamle journeyman kunne dog ikke forhindre, at klubben røg ned på en 11. plads i 1982, men inden da spillede han en hovedrolle, da Villa opnåede en gigantisk triumf i Europa Cup turneringen.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Europa-helt
Efter en nem første runde i mesterholdenes turnering mod Valur fra Island løb Aston Villa imidlertid ind i problemer. Kun et udebanemål i overskud forhindrede østtyske Dynamo Berlin i at sende englænderne ud efter et chokerende 0-1-nederlag hjemme på Villa Park.
Kvartfinalen mod den sovjetiske storklub Dynamo Kijev klarede Villa til gengæld med bravur og 2-0 samlet. Og i semifinalen besejrede man – nu under den nye manager Tony Barton – endda stærke Anderlecht med 1-0 hjemme og 0-0 ude. Villa var grundigt nedpresset på Constant van den Stocks, men klarede ærterne, ikke mindst på grund af en velspillende Jimmy Rimmer i målet.
I finalen i Rotterdam ventede selveste Bayern München med Klaus Augenthaler, Dieter Hoeness, Paul Breitner og Karl-Heinz Rummenigge. Sammenspillet mellem de to sidstnævnte var nærmest blevet legendarisk. Tysk presse døbte det symbiotiske samarbejde ”Breit-Nigge” som en anden pendant til fortidens ”Gre-No-Li” med mere.
Finalen startede forfærdeligt for englænderne. Jimmy Rimmer, der havde været nøglespilleren mod Anderlecht, og som havde holdt et højt niveau hele sæsonen, gik i stykker allerede efter knap ti minutters spil. Barton måtte sætte sin urutinerede andenmålmand Nigel Spink på banen. Han spillede sit livs kamp! Uanset hvad ”Breit-Nigge” smed imod Spink, stod han imod. Og så blev den gamle ”vandrer”, Peter Withe, med et lidt heldigt mål efter 67 minutter en overraskende matchvinder. Tony Morley stod for oplægget med et par gode træk i venstresiden. En hård, flad pasning ind foran det tyske mål, og så stod White pludselig helt fri. Afslutningen fra kort afstand blev ramt skævt med anklen, og Villa havde held med stolpe ind og tog trofæet med de overdimensionerede ører.
Peter Withe opnåede 11 landskampe for England (1 mål) og blev udtaget som treserve til VM-truppen i 1982. Han scorede 90 mål i lidt over 200 opgør for Aston Villa.
I 1985 vandrede han videre til de sidste stationer i en lang karriere: Sheffield United, Birmingham og Huddersfield. Efter at støvlerne røg på hylden i 1991, coachede han i Aston Villa i nogle år, og var manager i Asien, især i Thailand, i en årrække.
