
Særlig regel tvinger Real Madrid væk fra Anfield
Torsdag skal der trækkes lod til ligafasen i Champions League, men allerede nu står det klart, at Real Madrid ikke kan møde Liverpool på Anfield.
I de seneste to sæsoner har den spanske storklub været på Anfield for at møde Liverpool i ligafasen, men UEFA har indført en regel, der forhindrer, at det kan ske tre sæsoner på stribe.
Liverpool dropper kæmpe transfer kort før deadline
Det oplyser den engelske klub selv på sin hjemmeside, hvor man refererer til reglerne.
Her er reglerne
– UEFA-administrationen kan fastsætte alternative betingelser for lodtrækningen i overensstemmelse med de principper, der er fastsat af klubkonkurrenceudvalget, og kan tilpasse betingelserne for lodtrækningen for at undgå fastlåste situationer og/eller tage hensyn til relevante begrænsninger i lyset af beslutninger truffet af UEFA’s eksekutivkomité.
– UEFA’s Klubkonkurrenceudvalg har fastsat en yderligere betingelse, der kan gælde for UEFA Champions League-lodtrækningen for sæsonen 2026/27, og besluttet, at individuelle kampe mellem de samme to hold ikke må gentages i samme turnering med det samme hjemmehold i tre på hinanden følgende sæsoner.
– Det betyder, at hvis hold, der allerede har spillet mod hinanden i ligafasen af UEFA Champions League i sæsonen 2024/25, igen trækkes mod hinanden med det samme hjemmehold i ligafasen af UEFA Champions League i denne sæson 2025/26, vil disse hold ikke kunne trækkes mod hinanden med det samme hjemmehold i sæsonen 2026/27.
Liverpool kan dog stadig godt møde Real Madrid i ligafasen – det vil dog bare blive på Santiago Bernabeu i Madrid.















