Annonce
Annonce

Aston Villa forhandler med Bayern München-flop

11.08.2026 Kl. 13:06

Der er brug for at hente en erstatning ind på midtbanen hos Aston Villa, og klubben er i forhandlinger med Bayern München om en transfer. 

For i løbet af sommerens VM-slutrunde blev den belgiske landsholdsspiller Amadou Onana alvorligt skadet, og det efterlader et stort tomrum på midtbanen. 

Jeff Bezos og flere andre rigmænd køber en stor del af Liverpool

Samtidig er Youri Tielemans også blevet solgt til Manchester United, og Unai Emery vil derfor have nye spillere til klubben inden transfervinduets lukning. 

Kigger mod Bayern München

For ifølge BBC er den portugisiske landsholdsspiller João Palhinha udset som manden, der skal være løsningen på den defensive midtbane. 

– João Palhinha er en rigtig god spiller, som vil passe ind i vores planer, sagde Aston Villas sportsdirektør Damian Vidagany til Bild i fredags. 

– Vi er i forhandlinger, men der er lige nu ikke nogen aftale. Hvis der kommer til at ske noget, vil det blive baseret på den respekt, vi har for Bayern. 

Det forlyder, at Bayern München er villig til at lade ham skifte i dette transfervindue, hvor det er to år siden, at klubben betalte omkring 400 millioner kroner for at købe ham i Fulham. 

Han var i sidste sæson udlejet til Tottenham, der dog ikke ville gøre brug af en købsoption på omtrent 220 millioner kroner. 

Hos Bayern München har portugiseren slet ikke spillet op til det niveau, som han tidligere viste hos Fulham. 

Nyheder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce