Han havde spillet én kamp på fire år - så blev han helten i Europas største finale
Nigel Phillip Spink var egentlig ikke noget helt oplagt målmandstalent. Han var ganske vist stor og stærk, men ikke ligefrem noget stilstudie. Han kunne ikke bruges i West Ham United, men spillede i stedet for fødebyen Chelmsford, da han i 1977 blev hentet til Aston Villa. Birminghamklubben havde brug for en robust tredjekeeper efter Jimmy Rimmer og ”Budgie-John” Burridge. Da sidstnævnte tog til Crystal Palace året efter avancerede Spink til andetvalg. De næste fire år fik han imidlertid kun en enkelt førsteholdskamp, men det var måske ikke så mærkeligt, for konkurrenten Jimmy Rimmer var en elegant keeper med fænomenal reaktionsstyrke. En af engelsk fodbolds allerbedste, og havde det ikke været for legender som Peter Shilton og Ray Clemence, så kunne Rimmer have fået mange flere landskampe, end den ene han fik i 1976. Unge Spink var milevidt efter klubbens førstekeeper.
Men så vendte alting på hovedet. Aston Villa vandt det engelske mesterskab i 1981, og året efter gik klubben hele vejen til finalen i Europa Cup turneringen for mesterhold.
Ilddåb på De Kuip
Modstanderen på De Kuip i Rotterdam var ingen ringere end Bayern München der på det tidspunkt kunne præsentere et af de mest legendariske tandempar i tysk fodbolds historie: Playmakeren Paul Britner og den elegante forward Karl-Heinz Rummenigge. En duo som pressen døbte ”Breit-Nigge”. Villa var mildt sagt ”underdog” i den største kamp i klubbens lange historie.
Efter knapt 10 minutters spil indtraf så uheldet der kom til at tegne finalekampen. Jimmy Rimmer fik en skulderskade og måtte udgå. Manager Tony Barton måtte, formentlig lettere forfærdet, kaste sin reservemålmand i ilden. Nigel lignede mest af alt en ”bagerens søn”, da han entrerede grønsværen. Stor, solid og firkantet. Gad vidst hvad der er gået igennem hans hoved i netop dét øjeblik? Det var hans livs chance, men i en kamp med millioner af tv-seere og et pakket stadion kunne meget gå galt. Men den lyshårede kraftkarl havde nerverne i orden.
Bayern pressede på og havde langt det meste spil. Breitner, Rummenigge og lange Dieter Hoeness kreerede chancer på striber. Villa vaklede under det tyske tryk, men Spink tog alt hvad der blev kastet imod ham. Den helt ukendte keeper var simpelthen umulig at passere, og da centerforwarden Peter Withe scorede på et kontraangreb og et oplæg fra wingen Tony Morley, tog det luften ud af München-giganten. Villa stod imod og tog sensationelt trofæet med de store ører. Det var ikke kønt, og det var heller ikke specielt fortjent, men englænderne leverede dæleme en episk og heroisk fight.
Fra ubeskrevet blad til nationalhelt på 80 minutter. Det var reservens eventyrlige drøm der gik i opfyldelse.
Året efter forlod Rimmer Villa Park og tog til Swansea, og Spink holdt pladsen i buret de næste 13 år.
Den lidt kluntede og undervurderede ”Klods-Hans” vandt supporternes hjerter og stor anerkendelse for sit uhyre stabile og modige målmandsspil. Det var dog vanskeligt for Villa at holde niveauet. I 1987 rykkede klubben ned i 2. division efter en katastrofesæson og en sidsteplads. Spink var en af de få, der kunne være indsatsen bekendt. Men allerede året efter avancerede The Villains og fik comeback i the top flight, og i 1989-90 blev klubben nummer 2 med Graham Taylor ved roret, og Kent Nielsen og Paul McGrath i defensiven foran Spink.
Sluttede først som 43-årig – og skiftede spor
Som 39-årig takkede Nigel af i Villa i 1996. Han opnåede i alt 460 kampe inden han tog en sæson i WBA og derefter såmænd tre mere i Millwall, hvorefter karrieren blev rundet af som 43-årig i Forest Green.
Spink fik – ligesom forgængeren Jimmy Rimmer – blot en enkelt landsholdsoptræden for England. Rimmer havde fået 45 minutter i en landskamp mod Italien i 1976, og Spink fik også en halvleg for Three Lions. Det var mod Australien i 1983, hvor han afløste Peter Shilton i pausen, og holdt clean sheet.
Efter nogle år som målmandscoach begyndte Nigel at ønske sig en tilværelse der ikke havde tilknytning til fodbold.
Han startede et bud-firma der i dag kører pakker ud over hele Storbritannien. Han elsker selv at sidde bag rattet og har det, efter sigende, pragtfuldt.
