
FC København styrker defensiven og præsenterer landsholdsspiller
Den danske storklub FC København har nu styrket defensiven og præsenteret en 21-årig landsholdsspiller på en femårig kontrakt.
På sin hjemmeside har Superliga-klubben annonceret, at Ákos Markgráf er blevet købt i Újpest FC, hvor han ellers netop var skiftet til fra Puskas AFC.
Ákos Markgráf kan både spille i det centrale forsvar og på venstre back.
Transferchok: Tottenham vil kapre stor profil i Liverpool
– Med Ákos får vi en utroligt dynamisk, hurtig og duelstærk forsvarsspiller. Han går kontant til værks, arbejder stenhårdt og bringer masser af fysik og power ind i vores bagerste kæde, siger cheftræner Bo Svensson.
– Vi ser ham primært som venstrebenet midterforsvarer, men det er et kæmpe plus, at han også mestre venstre back. Det giver os flere strenge at spille på, og jeg glæder mig meget til at arbejde med ham.
Prisen for den ungarske landsholdsspiller, som fik debut tidligere på sommeren, menes at være lidt over ti millioner kroner, og det er et rekordsalg for Újpest FC.
Hos FC København kommer han til at spille i trøje nummer 6.


















