
Christian Nørgaard kan stadig skifte til Brøndby
Den tidligere danske landsholdsspiller Christian Nørgaard er stadig i spil til at kunne komme til Brøndby, inden karrieren slutter for midtbanespilleren.
Sådan lyder meldingen fra Bold denne tirsdag.
Mange Brøndby-fans havde formentlig sat næsen op efter, at den dygtige midtbanespiller denne sommer ville vende tilbage til Vestegnen efter en sæson i Arsenal.
Transferchok: Tottenham vil kapre stor profil i Liverpool
Eller allersenest næste sommer, når kontrakten med den engelske storklub ville udløbe. Men nu er der sket en stor ændring.
Christian Nørgaard tæt på klubskifte
For den tidligere Brentford-anfører er på vej til at forlade Arsenal i dette transfervindue efter blot et år i klubben, men det er ikke for at vende hjem til Danmark.
I sidste uge kom det frem, at han havde indgået en aftale med Everton, som også var blevet enig med Arsenal om en pris.
Nu mangler der kun det obligatoriske lægetjek, inden han skal tørne ud for David Moyes’ mandskab i den kommende sæson.
Men ifølge Bold er der stadig mulighed for, at han kan komme tilbage til Brøndby og slutte karrieren af i dansk fodbold.
Selv har han også tidligere gjort det klart, at det er, hvad han drømmer om at gøre.
Dog forventes den 32-årige dansker at skrive under på en længerevarende kontrakt med Everton.



















