Bold reagerer på stort nedbrud under AGF-kamp
Der var store problemer med streamingtjenesten hos Bold, hvor man onsdag aften kunne følge AGF i Champions League-kvalifikationen.
Fodboldmediet havde købt rettighederne til at vise returkampen mod Lech Poznan i anden kvalifikationsrunde, men det var ikke uden problemer.
Der var et stort nedbrud, som betød, at mange ikke kunne få adgang til at se opgøret fra begyndelsen, mens der også senere igen var udfald.
Bold-chef reagerer på nedbrud under AGF-kamp
– Jeg tænker, at det er helt vildt irriterende, at vores forside var nede i så lang tid. Det gør ondt på os, selvom streamet kørte, og mange tusinde sad og så kampen uden at være generet, siger chefredaktør Michel W. Davidsen til Tipsbladet.
Han fortæller desuden også, at mediet tidligere har købt rettigheder til kampe, hvor der har været andre udfordringer – men ikke de samme, som mange oplevede onsdag aften.
– Jeg sender gerne en undskyldning til de fans, der ikke har kunnet se kampen, fordi forsiden har været nede, siger han også til Tipsbladet.
Kampen i Polen endte som en historisk bedrift af AGF, der formåede at vende et 4-1-nederlag på hjemmebane til videre avancement.
Efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence vandt det danske mesterhold og nu videre i Champions League.



















