AGF skaber overskrifter verden over efter historisk præstation
Den danske mesterklub AGF er videre i Champions League-kvalifikationen efter en historisk sejr mod polske Lech Poznan onsdag aften.
Superliga-klubben var mere eller mindre afskrevet af alle efter et 4-1-nederlag på dansk grund i det første opgør, og da Jakob Poulsen samtidig måtte undvære blandt andre Gift Links, Jesper Hansen og Nicolai Poulsen i returkampen, var troen på et mirakel meget lille.
Endnu en transfer: Chelsea handler i Premier League
Ikke desto mindre lykkedes det for Aarhus-klubben at gå videre efter straffesparkskonkurrence i Polen, og det har vakt opsigt.
Peter Schmeichel reagerer
– Så flot AGF, skriver den danske målmandslegende Peter Schmeichel på det sociale medie X, hvor han også har tilføjet en masse emojis.
På det sociale medie har flere store kontoer også skrevet om bedriften, og det er dermed gået verden rundt, hvad blandt andre Kristian Arnstad, Tobias Bech og Frederik Tingager præsterede onsdag aften.
Sådan ser Manchester Uniteds stærkeste opstilling ud
Nu overtager Jakob Poulsens mandskab også Lechs seedning i næste runde, hvor Sabah FC er modstanderen, og bliver det hold besejret, vil klubben kun være én runde fra ligafasen i Champions League.
Sejren til Superliga-mandskabet er allerede blevet kaldt for en af de største præstationer i dansk fodbolds historie, og det er da også yderst sjældent set, at der er leveret et comeback i denne størrelsesorden.


















