Brøndby-fans sviner stjerne og kræver konsekvens
Brøndby var på kurs mod sæsonens første sejr i Superligaen, men det satte en stor dumhed fra Luis Binks en stopper for mod AGF.
Anføreren begik et straffespark i slutminutter af kampen, hvor han helt uden grund valgte at fælde AGF-angriberen Tobias Bech.
Transfersaga om Yan Diomande tager nu en vild drejning
Bolden var for længst væk, og der var ingen fare på færde, da englænderen spændte ben for den danske offensivspiller.
Efter et VAR-gennemsyn blev der dømt straffespark, som Kristian Arnstad scorede sikkert på, og dermed fik AGF 1-1 med fra hjemmekampen.
Brøndby-fans kræver konsekvens for Binks
På sociale medier var Brøndby-fansene hurtige til at lange gevaldigt ud efter Luis Binks for dumheden, og der blev skreget på en konsekvens for forsvarsspilleren.
– Binks skal have en straf for det der. Bænk ham i næste kamp som minimum. Vi spiller en rigtig flot fodboldkamp, og så gør vores nye anfører det der. Kæft en klaphat, skriver en bruger på X.
– Hvordan i helvede kan man gøre noget så dumt og så fuldkommen komplet idiotisk? Det er uacceptabelt, og det anførerbind skal flås af Binks. Sådan noget kan ikke tillade og lade gå ustraffet hen, skriver en anden på det sociale medie.
– Måske trænerteamet lige skal minde Binks om, hvad det betyder at være anfører. Det han laver i dag er utilgiveligt og langt under niveau. Koster to point, koster et clean sheet og sætter sig selv langt over holdet. Dumpet med et brag, raser en tredje.
– Skift anfører tak, lyder den kontante besked fra Kasper Oemann.



















