Chelsea har smadret transferrekorden og fået den perfekte spiller
Den britiske transferrekord er blevet slået med Chelseas køb af den engelske landsholdsspiller Morgan Rogers i Aston Villa. Det er en handel, som meget vel kan vise sig at være helt perfekt for Xabi Alonso.
I flere sæsoner har pladsen som venstre kant været et svagt punkt for The Blues, for hverken Pedro Neto eller Alejandro Garnacho har vist sig at have verdensklasseniveau.
Transfersaga om Yan Diomande tager nu en vild drejning
Derfor blev der brugt over én milliard kroner på at hente Morgan Rogers i Aston Villa, og den fysisk stærke englænder er nu den dyreste britiske spiller nogensinde.
Er han pengene værd? Det vil tiden vise, men Chelsea får en topspiller, som har bevist, at han kan levere i Premier League.
Rogers er perfekt for Alonso
23-årige Rogers har allerede gjort det meget klart, at han anser Chelsea som den største klub i London, og han har et nært forhold til Cole Palmer, som han kender fra en fælles fortid i Manchester City.
De to skal nu igen være holdkammerater, og de bliver samtidig også en giftig duo i offensiven, hvor de kan spille i hver sin side – eller tæt på hinanden, hvis en af dem skal spille centralt.
Umiddelbart er der lagt op til, at Rogers skal spille til venstre, hvor han med sin fantastiske fysiske pakke og sin glimrende sparketeknik bliver et farligt våben for Xabi Alonso.
Han tilfører noget tiltrængt fysik på Chelsea-mandskabet, og holdet har også brug for en spiller, der kan score mål. Det kan Rogers i den grad.



















