Det stopper ikke med Tielemans: United forbereder chok-bud på ny VM-stjerne
Manchester United har ikke tænkt sig at stoppe transferoffensiven efter ankomsten af Andrey Santos og Youri Tielemans. Tværtimod arbejder klubben allerede på næste store forstærkning til midtbanen.
Youri Tielemans ventes nemlig præsenteret som ny United-spiller senere i dag. Ifølge Fabrizio Romano har den belgiske landsholdsspiller gennemført sit lægetjek og underskriver en kontrakt frem til sommeren 2031. Også The Standard melder, at offentliggørelsen er lige på trapperne.
Manchester United betaler omkring 305 millioner kroner, hvilket svarer til frikøbsklausulen i Tielemans’ kontrakt med Aston Villa.
Tidligere på ugen blev Andrey Santos præsenteret i en handel til cirka 430 millioner kroner, og dermed har United allerede investeret omkring 735 millioner kroner i to nye midtbanespillere.
Men Michael Carricks mandskabsoprustning er langt fra færdigbagt.
LÆS OGSÅ: Tre bud på en afløser for Nicolai Vallys i Brøndby
United klar til næste transfertræk efter Tielemans
Ifølge GiveMeSport forbereder Manchester United nu et bud på AS Romas franske landsholdsspiller Manu Koné. Mediet skriver, at englænderne er klar til at tilbyde omkring 375 millioner kroner.
Klubben fra den italienske hovedstad skulle dog ikke være villige til at sælge, medmindre buddet rammer mindst det niveau.
Koné, der i aften skal spille VM-semifinale mod Spanien, er derfor blevet det næste store transfermål på Old Trafford, hvor ledelsen fortsætter jagten på flere forstærkninger.
Samtidig nævnes også Borussia Dortmunds Felix Nmecha fortsat som en spiller, der følges tæt i den røde del af Manchester.
Nu er det kommet frem, at Manchester United henter en VM-stjerne. Læs mere.
Før VM-brag mod England: Argentina beder om hjælp fra FIFA

















