Mike Tullberg jubler: FCM henter ny stjerne
FC Midtjylland har nu sikret sig en ny forstærkning til Mike Tullbergs trup, der kan ende med at blive et transferscoop.
Lørdag leverede midtjyderne en overbevisende præstation med en 6-0-sejr over Cardiff City. Nu ser det ud til, at endnu et positivt nyt kapitel er på vej uden for banen.
Ifølge Sky Sport i Tyskland har Borussia Dortmunds midtbanetalent Kjell Wätjen bestået det obligatoriske lægetjek i Danmark.
Nu bekræfter Ulvene på sin egen hjemmeside, at handlen er officiel.
Pris langt lavere end ventet
Flere medier har tidligere vurderet, at handlen ville koste omkring 37 millioner kroner, men de seneste oplysninger peger på en markant lavere pris.
Ifølge Football Insider betaler FC Midtjylland 16,5 millioner kroner til Dortmund, mens yderligere 4,5 millioner kroner kan udløses i bonusser, hvis klubben kvalificerer sig til Champions League.
Den samlede handel kan dermed ende på 21 millioner kroner.
Travl sommer i Herning
FC Midtjylland forventes samtidig at fortsætte den aktive sommer på transfermarkedet.
Aral Simsir er allerede blevet solgt, mens profiler som Dario Osorio, Franculino Djú, Victor Bak, Valdemar Byskov, Denil Castillo og Elias Olafsson fortsat følges af udenlandske klubber.
Næste opgave for Mike Tullbergs mandskab bliver en testkamp mod OB, inden Europa League-kvalifikationen mod Besiktas skydes i gang senere på måneden.
Kritikken hagler ned over AGF efter ny transfer



















