Annonce
Annonce

Transferbombe: FCK-spiller har aftale på plads med topklub

06.07.2026 Kl. 21:29

Der sker i øjeblikket meget i FCK, hvor både kontraktforlængelser, nye tilgange og mulige profiler på vej ud fylder i sommerens transfervindue.

En af de spillere, der længe har været sat i forbindelse med et exit, er den græske midtstopper Pantelis Hatzidiakos. Nu tager rygterne endnu mere fart.

Tipsbladets journalist Farzam Abolhosseini har tidligere peget på, at han forventer, at den 29-årige forsvarsspiller forlader den danske hovedstadsklub denne sommer.

I podcasten Transferguru forklarede han, hvorfor han mener, at Hatzidiakos’ tid i FC København nærmer sig sin afslutning.

– Han har jo i et halvt år siddet på bænken, fordi Suzuki har overtaget hans plads. Så skulle han jo have været væk. Det kom han ikke, lød det således.

Hatzidiakos kom til FC København på en lejeaftale fra italienske Cagliari i september 2024, inden københavnerne året efter gjorde opholdet permanent.

Siden ankomsten har den græske landsholdsspiller spillet 77 kampe for FCK, hvor han har bidraget med fem mål og været en markant figur i defensiven. Hans kontrakt med klubben løber fortsat frem til sommeren 2028.

Nu melder det store græske medie Gazzetta imidlertid, at Hatzidiakos allerede har taget et stort skridt mod et klubskifte.

Ny transfermelding midt under VM: Haaland sender klar besked til Real Madrid

FCK klar til at trimme klubben

Ifølge mediet er den 29-årige blevet enig med PAOK om de personlige vilkår i en kontrakt. Aftalen skulle efter oplysningerne gælde i tre sæsoner og dermed løbe frem til sommeren 2029.

Dermed mangler der kun én væsentlig detalje, før handlen kan blive en realitet.

Gazzetta skriver nemlig, at F.C. København og PAOK endnu ikke er blevet enige om en transfersum for forsvarsspilleren.

Til gengæld beskrives dialogen mellem klubberne som positiv. Det skyldes blandt andet det gode samarbejde, der opstod i forbindelse med Dominik Kotarskis skifte til klubben fra Østerbro tidligere på sommeren.

Derfor vurderes der fortsat at være gode muligheder for, at parterne kan nå til enighed i de kommende uger.

Et salg af Hatzidiakos vil samtidig passe ind i den større ombygning, der ser ud til at være i gang i FC København, hvor Kristjaan Speakman er kommet til Parken som ny sportsdirektør.

Nu er det kommet frem, at historisk mange landstrænere har mistet jobbet i forbindelse med VM-slutrunden. Her er det fulde overblik.

United er ude: Nu kan Liverpool stjæle VM-stjerne i vild handel

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce