Aftale på plads: Trist melding for Trent Alexander-Arnold
Trent Alexander-Arnold har fået en transfernyhed, som næppe vækker begejstring hos den engelske højre back.
Real Madrid har angiveligt sikret sig en aftale med Inter-profilen Denzel Dumfries, der allerede skulle have gennemført sit lægetjek i den spanske hovedstad. Dermed er endnu en konkurrent på vej til Santiago Bernabéu.
Det er dårligt nyt for Trent Alexander-Arnold, som fortsat arbejder på at etablere sig i Real Madrid efter skiftet fra Liverpool seneste sommer. Det skriver Liverpool Echo.
Scouseren forlod sin barndomsklub efter to årtier på Anfield i håbet om at tage næste skridt i karrieren, men opholdet i Spanien har indtil videre budt på flere udfordringer end succesoplevelser.
Mange forventede, at den pasningsstærke forsvarsspiller ville få en mere fremtrædende rolle efter Dani Carvajals afgang, men den situation kan ændre sig markant, hvis Dumfries bliver en fast del af startopstillingen.
Den hollandske landsholdsspiller er kendt for sin fysik, fart og offensive kvaliteter, hvilket gør ham til en oplagt kandidat på højrebacken.
Det store VM-overblik: Premier League-stjerner løber med alle overskrifterne
Trent Alexander-Arnold vraget
Samtidig kommer nyheden kort efter endnu et tilbageslag for englænderen. Alexander-Arnold blev nemlig ikke udtaget til Englands VM-trup, hvilket har sat gang i spekulationerne om hans position i både klub- og landsholdssammenhæng.
Derfor er rygterne om et muligt comeback til Premier League begyndt at tage fart, mens fremtiden i Madrid pludselig virker mere usikker end tidligere.
Nu er det kommet frem, at Christian Nørgaard har fået grønt lys til at forlade Arsenal. Her er tre bud på danskerens næste klub.


















