Annonce
Annonce

Den hemmelige forbindelse: Ny klub forhandler med Tonali

16.06.2026 Kl. 07:43

Sandro Tonali har været et varmt emne på transfermarkedet i flere sæsoner, men nu nærmer det store skifte sig for alvor.

Newcastles italienske midtbanemotor har tidligere været kædet sammen med Arsenal og begge Manchester-klubber.

Klubben fra det nordlige London var efter sigende ude efter ham i vinter, mens De Røde Djævle jagter en ekstra mand til midtbanen efter det kommende indkøb af Ederson.

Mandag kom det dog frem, at Michael Carrick og kompagni havde trukket sig fra Tonali, da han angiveligt skulle koste for meget.

Det har fået Tottenham op på mærkerne.

De satser alt på Sandro Tonali

Ifølge en ny melding fra veloplyste Fabrizio Romano, så er Roberto De Zerbi og Spurs klar til at hente den tidligere AC Milan-profil denne sommer. Det sker kort efter, at Joao Palhinha-handlen er gået i vasken.

– Tottenham er med i kapløbet om Sandro Tonali. De Zerbi ønsker Tonali som den nye midtbanestjerne.

– Spurs får modstand fra Manchester City og Arsenal i transferkampen, lyder det blandt andet fra italieneren på det sociale medie X.

Der har tidligere været meldinger om, at Newcastle-stjernen koster langt over 500 millioner kroner. Kontrakten med The Magpies udløber først i sommeren 2028, hvilket sætter den nordengelske klub i en god forhandlingssituation.

Her er den seneste transfermelding om Christian Eriksen. Læs mere.

Skrækskade tvinger Liverpool til stor sommertransfer

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce