Tyskland møder Curaçao ved VM: Men hvor mange ved egentlig noget om dem?
Søndag klokken 19 går det løs, når et af VM’s mest upåagtede mandskaber skal i aktion mod gigantkæmpen Tyskland. Curaçao er således med ved et verdensmesterskab for første gang nogensinde.
Her hos PLBOLD har vi besluttet os for at kigge nærmere på den lille ø-gruppe, der alene ved at kvalificere sig til turneringen, har skrevet stor historie.
Hvor ligger Curaçao?
Kendskabet til Curaçao er vel så forsvindende småt, at det er en god idé at introducere denne artikel med et forkromet, geografisk overblik.
Curaçao er placeret i den sydlige del af det caribiske hav og danner en del af det, der hedder ABC-øerne, sammen med (A)ruba og (B)onaire.
Curaçao befinder sig 65 kilometer fra Venezuelas nordlige kyst og omtrent 80 kilometer sydøst fra Aruba.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Hvor mange indbyggere?
Med et befolkningstal på bare 156.000 indbyggere og et landmæssigt areal, der er mindre end The Isle of Man, har Curaçao allerede passeret Island som den mindste nation nogensinde til at nå et VM.
Hvordan kom de til VM?
Curaçao er ledet af den erfarne hollænder Dick Advocaat på 78 år – som dermed også er VM’s ældste træner – og undervejs i kvalifikationsfasen var den lille ø-gruppe bedre end Trinidad og Tobago samt Jamaica, der blev trænet af henholdsvis Dwight Yorke o Steve McClaren.
Artiklen fortsætter efter billedet.

I knockoutfasen lukkede holdet blot tre mål ind i seks kampe, og Advocaats taktikker baserer sig primært på et dybtliggende forsvar, en god, sammentømret organisation samt fokus på kantspillet i offensiven.
Kendte spillere
Juninho Bacuna skabte 20 chancer fra åbent spil undervejs i kvalifikation, og det ventes, at han starter inde som falsk nier. Han har tidligere repræsenteret Birmingham, Huddersfield og Rangers.
Kaptajnen på holdet er Leandro Bacuna – Juninhos storebror – og han er den mest erfarne af alle fra Curaçao. Han har optrådt næsten 100 gange i Premier League, hvoraf de 85 kampe har været iført en Aston Villa-trøje.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Tahith Chong, der er et produkt af Manchester Uniteds ungdomsakademi, er en anden spiller, du også kan lægge mærke til. Han har scoret tre mål og lagt op til et mål i sine hidtidige fem landskampe. Bemærkelsesværdigt nok er han også den eneste af de i alt 26 udtagne spillere fra Curaçao, som rent faktisk er født dér.
Forbindelser til Holland
Curaçao er et uafhængigt land inden for det, der hedder Kongeriget Nederlandene. Mens landet har sin egen regering, der administrerer de nationale anliggender, deler man samme monark med Holland og er dybt afhængige af hollænderne, når det kommer til forsvar, statsborgerskab og udlandspolitik.
Foruden Curaçao og Nederlandene, består kongedømmet også af de små øgrupper Aruba og Sint Maarten.
Beboerne på Curaçao er hollandske statsborgere og har hollandske pas. De er dermed også EU-borgere og nyder godt af fri bevægelighed, der tillader dem at bo, arbejde og studere i Nederlandene.
Hvor stor sensation er VM-deltagelsen?
Det kan nærmest ikke beskrives, hvor stor en overraskelse, det er, at Curaçao er med til et VM. Og så er det nærmest absurd at tænke på, at Danmark ikke er blandt de 48 kvalificerede mandskaber, når en lille ø med godt halvanden hundrede tusind indbyggere kan formå det.
Det vil gå hele verden rundt, hvis Curaçao skaber et resultat ved VM i 2026.
Hvor kan jeg se Curaçao mod Tyskland?
Opgøret mellem Curaçao og Tyskland kan ses på DR1 og DRTV med optakt fra klokken 18. Selve kampen fløjtes i gang klokken 19. Alternativt kan matchen også ses hos tyske ARD.
LÆS OGSÅ: Efter United-fyring: Rúben Amorim siger ja til nyt job



















