Mange danskere ved det ikke: Derfor hedder Holland egentlig Nederlandene
Mange danskere siger Holland, når de taler om det orangeklædte fodboldlandshold. Men faktisk er det ikke landets officielle navn.
Siden 1815 har landet officielt heddet Kongeriget Nederlandene. Holland er derimod blot navnet på to af landets 12 provinser: Nordholland og Sydholland.
Alligevel er Holland blevet den betegnelse, som størstedelen af verden bruger om hele landet. Forklaringen er enkel: De to provinser rummer nogle af landets mest kendte byer, herunder Amsterdam, Rotterdam og Haag, som gennem århundreder har været centrum for handel, politik og økonomi.
For mange nederlændere er forskellen vigtig. De fleste skelner nemlig mellem Holland og Nederlandene og foretrækker at bruge landets officielle navn.
En undtagelse findes dog blandt indbyggerne i Nordholland og Sydholland. Her kalder mange fortsat deres område for Holland, sproget for hollandsk og sig selv for hollændere.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Navnet Holland stammer sandsynligvis fra det oldfrankiske ord holt-land, som betyder “træland”. Betegnelsen henviser til, at store dele af området oprindeligt var dækket af skov.
Når Danmark møder Nederlandene på fodboldbanen, vil de fleste kommentatorer og fans dog fortsat tale om Holland. Og selvom det teknisk set ikke er korrekt, er det næppe en vane, der forsvinder foreløbig.
Christian Eriksen havde advaret holdkammerater før kollapset



















