Annonce
Annonce

Transferbombe: Morten Hjulmand meldes enig med ny klub

10.06.2026 Kl. 19:55

Vil du være først med rygterne, transfers og historierne alle taler om? Vælg PLBOLD som nyhedsleverandør på Google – så går du ikke glip af noget.

Morten Hjulmand er blevet et varmt navn på transfermarkedet efter tre stærke sæsoner i Sporting CP, hvoraf de seneste to har været med danskeren som anfører.

Nu tager rygterne om et sommerexit endnu et skridt.

Ifølge det spanske medie AS har den danske landsholdsspiller nemlig allerede sagt ja til personlige vilkår med Atlético Madrid.

Lønpakke på 45 millioner kroner om året

Mediet skriver, at Hjulmand og hans lejr skal være blevet enige om en kontrakt, der sikrer ham omkring seks millioner euro årligt, svarende til cirka 45 millioner kroner.

Der er dog endnu ingen detaljer om kontraktlængden, og et skifte er langt fra på plads.

Klubberne langt fra enige

Problemet ligger fortsat mellem klubberne.

Sporting CP og Atlético Madrid er nemlig endnu ikke blevet enige om en transfersum for den 26-årige dansker.

Hjulmand har en frikøbsklausul på omkring 600 millioner kroner, men den spanske klub ønsker ikke at betale fuld pris.

Ifølge AS har Atlético Madrid i stedet forsøgt sig med et bud på omkring halvdelen, cirka 300 millioner kroner.

Stor transferkamp kan vente

Hjulmand har i længere tid været rygtet til klubber i både England, Italien og Spanien, og interessen er kun vokset efter hans rolle som leder i Sporting CP.

Ifølge Transfermarkt er danskeren vurderet til omkring 45 millioner euro, hvilket understreger spændet mellem Sporting CPs krav og Atlético Madrids bud.

Om parterne kan mødes, er stadig uklart, men interessen for Hjulmand ser ikke ud til at aftage foreløbigt.

Thomas Frank lander nyt job efter fyring

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce