Han stopper karrieren for at blive sportsdirektør i Premier League
Karrieren bliver indstillet for en tidligere Premier League-spiller, som nu skal være sportsdirektør i verdens bedste fodboldliga.
Sådan lyder meldingen fra blandt andre Alex Crook og Sky Sports.
Det er den nuværende Reading-spiller Matt Ritchie, som har en fortid hos blandt andre Newcastle og Bournemouth, som nu stopper sin aktive karriere.
I stedet skal han tage over for Simon Francis som sportsdirektør i Bournemouth, og det er nogle store sko, som han skal udfylde.
En stor og vigtig rolle venter på Matt Ritchie
I de seneste år har Bournemouth nemlig været enormt dygtige til at rekruttere, og klubben har også tidligere sendt sportsdirektør Simon Hughes videre til Liverpool.
Matt Ritchie har ingen erfaring fra den side af bordet, men han kan drage fordel af sine mange år som professionel fodboldspiller.
Den 37-årige skotte har spillet 16 landskampe, og han har derudover spillet 184 kampe i Premier League, 162 kampe i The Championship og også et hav af kampe i både League One og League Two.
Hos Bournemouth kommer han til at skulle arbejde tæt sammen med tyske Marco Rose, som har overtaget trænersædet efter Andoni Iraola, som er taget videre til Liverpool.



















