Det helt store samtaleemne: ”Han vidste det og flygtede i tide”
Mens de nykårede engelske mestre fra Arsenal stadig fester i gaderne i det nordlige London efter klubbens første Premier League-titel i 22 år, er en regulær transfer- og jurabombe netop sprunget i kulissen.
En bombe, der i løbet af få uger kan ændre magtbalancen i europæisk topfodbold for altid.
Efter tre års intens og tophemmelig efterforskning af Manchester Citys famøse 115 anklager om økonomisk svindel, er der nu sluppet en rystende opdatering ud fra de interne instanser. En af de mest velinformerede og troværdige Arsenal-kilder, HandofArsenal, afslører nemlig, at retssagen mod Manchester-klubben er afsluttet, og at den officielle dom vil blive afsagt inden for de kommende uger.
Frygter historisk tvangsnedrykning
De 115 anklager mod Manchester City er af den absolut groveste kaliber. Klubben beskyldes for bevidst at have oppustet sponsorlicenser, fabrikeret fiktive kommercielle aftaler for at skjule ulovlige pengestrømme og efterfølgende at have modarbejdet Premier Leagues efterforskere i årevis.
Da der ikke findes noget fortilfælde i fodboldhistorien for svindel i denne størrelsesorden, spekuleres der i de absolut mest drakoniske straffe.
Juridiske eksperter og rivaliserende klubber peger på, at en fældende dom bør og vil resultere i en historisk fratagelse af op mod 100 point, fratagelse af tidligere mesterskabstitler eller en øjeblikkelig tvangsnedrykning ud af det professionelle ligasystem.
”Pep Guardiola vidste det og flygtede”
Meldingen om, at dommen falder i den nærmeste fremtid, har fået de sociale medier til at eksplodere. Især i Arsenals lejr, hvor sportsdirektør Andrea Berta og manager Mikel Arteta allerede lægger planer for en flerårig guld-æra på Emirates Stadium, jubles der åbenlyst over nyheden.
På det sociale medie X vælter det ind med håbefulde reaktioner fra fans, der håber på den ultimative straf til rivalerne:
– Giv dem en pointstraf på 100 point med det samme. Jeg vil se dem rykke direkte ned for alt det, de har gjort bag lukkede døre, skriver en fan, mens en anden tørt konstaterer:
– Pep Guardiola vidste udemærket godt, at den her dom var på vej. Det var derfor, han tog benene på nakken og skred i tide.
Selvom der er stor optimisme at spore hos Arsenal-tilhængerne, maner flere britiske eksperter dog til besindighed. Premier League har historisk set haft en tendens til at være skræmmende eftergivende over for de absolut største “Big Six”-klubber, og det vil ikke være en overraskelse, hvis Manchester City i sidste ende slipper med en større millionbøde og en symbolsk næse.
Ny transfermelding om Oliver Christensen
Vil du være først med rygterne, transfers og historierne alle taler om? Vælg PLBOLD som nyhedsleverandør på Google – så går du ikke glip af noget.



















