Vandt Årets Mål i Sportslørdag: Husker du den rødhårede måltyv Ian Wallace?
Wallace er et godt, gammelt skotsk navn. Braveheart-karakteren William blev ganske vist parteret og kastreret på skafottet, men i 1970’erne havde Skotland en herlig rødhåret krøltop, der indtog England – på grønsværen. Det var Ian Wallace.
Coventrys stærke periode
Coventry City opbyggede i 70’erne en veldrevet organisation, især under indflydelse af den berømte mediemand Jimmy Hill, der var bestyrelsesformand i en periode. Hill skrev klubsangen Sky Blue Anthem: Let’s all sing together, Play up, Sky Blues, While we sing together, We will never lose, Proud, Posh or Cobblers, Oysters or anyone, They shan’t defeat us, We’ll fight ‘til the game is won! City! City! City!
En driftig og visionær forretningsplan medførte, at Coventry kom til at råde over en særdeles sund økonomi. Faktisk var the Sky Blues den eneste klub i England – foruden Nottingham Forest – der havde midler til at forsøge at købe Birminghams Trevor Francis, som jo i 1978 blev den første spiller i Storbritannien, der blev handlet for over en million pund. Highfield Road blev i starten af 1980’erne det mest moderne stadion i England, udelukkende med siddepladser. Resultaterne var også ganske pæne. I 1970 sluttede Coventry som nummer seks i ligaen, hvilket er klubrekord, og i 1978 nummer syv, kun to point fra de europæiske pladser. Med 75 mål var Coventry det næstmest scorende hold i ligaen det år, kun overgået af Everton med 76, og bedre end både Nottingham og Liverpool. Det var en vanskelig opgave at besøge Highfield Road for enhver, og man var konfronteret med en velfungerende kadre af skotske legionærer; Jim Blyth, Bobby McDonald, Jim Holton, Tommy Hutchison og Ian Wallace.
Hemmeligheden bag de mange mål var forwardkonstellationen Ferguson/Wallace. En helt klassisk angrebsduo: Den store, stærke Mick Ferguson stod for 17 af scoringerne, og makkeren, den lille, rødkrøllede skotte, Ian Wallace nettede 20 gange. De to forwards nød godt af mange assists fra den herlige venstre wing Tommy Hutchison. Coventry tilhørte subtoppen i engelsk fodbold og bankede på til medaljer og trofæer. Men i 1980 blev både Ferguson og Wallace solgt videre.
Cloughs store satsning
Ferguson til Everton og Wallace til Nottingham Forest. Brian Clough sprængte banken og betalte 1,25 millioner pund for sidstnævnte. For Coventry var det en stærk handel. Wallace var hentet i Dumbarton i 1976 for sølle 70000£. Uden det stærke angrebspar gled Coventry City ned i ligaens hierarki og blev et permanent bundhold, der hvert år kæmpede for at undgå nedrykning.
De danske Sportslørdag-seere kunne bevidne Ian Wallace imponere med et fabelagtigt saksesparksmål i en tipskamp for Nottingham, der blev kåret til årets mål i Sportslørdag i 1981. Wallace havde fortsat målnæse, og blev Forests topscorer tre år i træk. Men Nottingham var i en brydningstid hvor der blev skiftet meget ud i truppen, og Cloughs store skotske investering gav, overordnet set, ikke det output som man havde imødeset. 36 mål i 134 ligakampe var alt i alt skuffende. Det blev også kun til tre A-landskampe for Skotland. Alle tre inden skiftet til Nottingham.
Wallace mødte – om ikke skafottet, så i alt fald en brat kulmination på karrieren. Han mødte respekt på City Ground for sin altid ihærdige indsats, men en angriber måles altså først og fremmest på målantallet, og med den prisseddel som Brian Clough i sin tid havde hængt om halsen på sin skotske satsning, så må man konstatere, at Wallace ikke levede op til de (enorme) forventninger. Han forlod Nottingham og tog til franske Brest i 1984, men hverken i Bretagne, Sunderland eller portugisiske Maritimo genfandt Wallace målformen. Han afsluttede karrieren i Australien.
Et mislykket forsøg på at blive manager i Dumbarton efterfulgtes af et temmelig ydmygt job som omdeler af reklamepost og kataloger. Han fik problemer med alkohol, men er efter sigende ædruelig i dag og bosat i Clydebank.
