Historisk beslutning på Wembley før gigantisk playoff-finale
Der er en første gang for alt, og det oplever Wembley Stadium nu også forud for Championship-playoff-finalen mellem Hull og Middlesbrough lørdag klokken 16.30.
Southampton blev smidt ud af playoffs, efter at man blev fundet skyldige i at spionere mod Boro forud for semifinale-opgøret, hvor The Saints ellers gik videre.

Saints har appelleret beslutningen i den såkaldte Spygate-sag, som kan koste cheftræner Tonda Eckert jobbet, men appellen blev afvist, og det er nu Boro, der står overfor The Tigers i kampen, hvor der er en Premier League-plads på spil.
Og tribunerne bliver nu omdøbt for første gang for hjemstedet for engelsk fodbold forud for Championship-opgøret.
Fælles for de fire tribuner – Nord, øst, syd og vest – er at de nu bliver omdøbt midlertidigt til ære for fire fodboldfans, der har hjulpet til – eller overlevet – i forbindelse med opståede hjertestops.
Beslutningen er en del af kampagnen ‘Every Minute Matters’, som Sky Bet og British Heart Foundation står bag.
Den nordlige tribune vil få navnet The Callum Lawson Stand til ære for en Sunderland-tilhænger, der overlevede et hjertestop i forbindelse med sidste års playoff-finale.
Den østlige tribune bliver ændret til The Pippa Sharman Stand for at anerkende en Reading-fan, der kæmpede for at redde livet hos en tilhænger af modstanderen.
Den sydlige tribune vil få navnet The Ed McCann Stand, og det er til ære for en Bradford-fan, der udøvede hjertemassage på en medfan.
Slutteligt er der den vestlige tribune, der får navnet The Andy Wall Stand, efter at Norwich-tilhængeren led af et hjertestop, mens han så The Canaries i aktion.
Siden stiftelsen i 2024 har kampagnen hjulpet over en halv million mennesker med at lære hjertemassage.
Victor Froholdt i chok: Stjerne forlader FC Porto



















