Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fra Superliga-kending til stort chok: Her er tre bud på den næste Brøndby-træner

22.05.2026 Kl. 21:18

Der er fredag aften blevet sagt farvel og tak til Steve Cooper, der forlader sin tjans som cheftræner for Brøndby IF.

Det skete efter en skuffende sæson, der kulminerede med det komplet uacceptable nederlag til F.C. København torsdag aften. En kamp, der resulterede i, at det er Bo Svenssons mandskab, der nu skal rejse Europa og rige rundt i Conference League.

Dermed skal Drengene fra Vestegnen bruge sommerferien på at finde en ny cheftræner, og herunder giver PLBOLD.DK tre bud på en ny cheftræner, som den nye fodbolddirektør, Julius Ohnesorge, passende kan skabe kontakt til.

Nickolai Lund, Viborg FF

Viborg var tæt på at få bronzemedaljer i den netop overståede sæson. Det kollapsede dog for Kløverklubben i sidste ende, som også afsluttede sæsonen med et 6-2-nederlag til mestrene fra AGF.

Den seneste gang, at Viborg FF solgte en træner til en Superliga-rival, var der øjeblikkelig succes til følge. Det var nemlig Jakob Poulsen, der blev solgt til AGF i sommeren 2025, og han debuterede altså med et guldmedaljer om halsen i sin første sæson. Til stor glæde for Hans Majestæt Kong Frederik, der i 1990’erne var universitetsstuderende i byen.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Viborgs cheftræner Nickolai Lund før superligakampen mellem AGF og Viborg FF på Ceres Park Vejlby i Aarhus søndag den 17. maj 2026.. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)

Morten Wieghorst, klubløs

Han skulle have været Danmarks næste landstræner. Brøndby banker i blodet på ham, og det er måske nu, at han omsider får lov til at forløse og indfri det store trænerpotentiale, som DBU i sensommeren 2024 allerede havde spottet. Ønsker Global Football Holdings (GFH) at skabe et tæt bånd til klubbens mest inkarnerede, kunne det være en god idé at hive en Brøndby-legende ind.

For nylig meddelte Morten Wieghorst, at han ikke fremover skal være en del af landsholdets trænerteam. En beslutning der er ganske udramatisk. Men det ville måske også være noget af en ilddåb at blive kastet for løverne hos Brøndby IF efter en sæson, hvor det har sejlet for klubben, der aldrig formåede at finde en sand identitet og spillestil under Coopers ledelse.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Morten Wieghorst kan blive den næste træner i Brøndby IF. Foto: IMAGO

En GFH-kending

Måske er der allerede en afløser på plads, som GFH har udpeget, og som vi i Danmark endnu ikke har det store kendskab. På papiret var det noget af et scoop at få Steve Cooper hyret ind, men det viste sig at være en dødssejler, og waliseren famlede i blinde. Torsdagens nederlag blev dråben for ledelsen, der i forvejen måtte lægge ører til lidt af hvert fra klubbens fans.

Nu har Brøndby IF udpeget Julius Ohnesorge som ny fodbolddirektør fredag aften i samme ombæring som fyring af Steve Cooper, og måske er der tale om en to-trins-raket, som “fyres” af senere på ugen.

LÆS OGSÅ: Morten Hjulmand tæt på vildt skifte: Sporting vil hente ukendt dansker som afløser

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce