Brutal Xabi Alonso-afsløring: Derfor droppede Liverpool ham
Xabi Alonso bliver ny mand i spidsen for Chelsea og ikke Liverpool , selv om han længe har været nævnt som et oplagt navn på Anfield.
Forklaringen skal især findes i Liverpools fortsatte opbakning til Arne Slot.
Ifølge The Standard har The Reds’ ejergruppe, Fenway Sports Group, valgt at holde fast i hollænderen trods en skuffende sæson uden trofæer.
Der peges på tre afgørende forhold: et markant formdyk hos Mohamed Salah, store ændringer i truppen efter en dyr transferperiode samt den tragiske død af Diogo Jota, som har præget klubben.
Arsenal giver grønt lys: Christian Nørgaard vender hjem til Brøndby
Xabi Alonso får stort ansvar i Chelsea
Dermed lukkede døren til Liverpool for Xabi Alonso, mens Chelsea i stedet slog til. London-klubben har tilbudt spanieren en fireårig aftale og en usædvanlig stærk rolle som manager, hvor han får større indflydelse på transfers og de overordnede sportslige beslutninger.
Alonso har selv peget på Chelseas ambitioner som afgørende. Efter samtaler med ejergruppen og ledelsen blev han overbevist om projektet på Stamford Bridge, hvor han ser et stort potentiale i den unge trup.
Den tidligere træner for Bayer Leverkusen og Real Madrid tiltræder i juli og får til opgave at føre Chelsea tilbage til toppen af engelsk fodbold.
Nu er det kommet frem, at José Mourinho har indgået en aftale med Real Madrid. Her er den første stjerne, som han vil hente til den spanske kongeklub. Læs mere.



















