Denne artikelserie omhandler de mest kontroversielle og skandaløse hændelser i verdensmesterskabsslutrunderne gennem tiderne.

I dag skal det handle om Mexico 1986.

Dynamitholdet

Alle danske fodboldfans husker naturligvis verdensmesterskabet i Mexico i 1986 som den første VM-slutrunde med dansk deltagelse.

Sepp Pionteks dynamitdrenge spillede en forrygende indledende pulje med sejre på stribe over Skotland, Uruguay og Vesttyskland.

Desværre slog Spanien, som bekendt, danskerne ud i 1/8 finalen.

Årsagerne til elimineringen af de danske drømme har været debatteret i historisk retrospektiv i årevis. Der er bl.a. spekuleret i at Piontek kørte sin trup for hårdt, at Frank Arnesen burde have været sparet mod Vesttyskland, og at tyskerne tabte med vilje, etc. Og Jesper Olsens fadæse er vendt og drejet i utallige perspektiveringer.

Min holdning er egentlig blot den, at Danmark tabte på en kombination af personlige fejl og overilede taktiske dispositioner. Og så er det ikke nemt at vinde over en modstander der scorer på alle sine chancer.

Hvorom alting er, så vandt landsholdet ingen medaljer, men til gengæld stor global opmærksomhed og masser af fans kloden over.

Guds hånd

”Skandalen” ved dette VM var så absolut Diego Maradonas ”Guds hånd” scoring i Argentinas kvartfinale mod England.

Der er før scoret mål med hånden til hjælp i prekære situationer. For eksempel Thierry Henrys mål for Frankrig mod Irland i det afgørende VM-kvalifikationsopgør i 2009.

Og mange danske fodboldentusiaster husker sikkert Bob Latchfords scoring i Idrætsparken i 3-4-kampen mod England i 1978. Men i Diegos tilfælde tippede svindlen en tæt knald eller fald kamp, hvor VM ultimativt var på spil.

Rammen om kampen var politisk inficeret. Det var blot 4 år efter at de to lande (Argentina og Storbritannien) havde udkæmpet en kort, men blodig, konflikt over Falklandsøerne. Stemningen var mildt sagt tilspidset.

Den engelske landsholdstræner, Bobby Robson, stillede forsigtigt op. For forsigtigt, efter min overbevisning. Robson insisterede på at spille med dyb sweeper i sit 4-mandsforsvar, og valgte en usikker Terry Fenwick som styrmand.

På midtbanen startede England med tre relativt defensivt orienterede spillere; Peter Reid, Steve Hodge og Trevor Steven, som supplement til den konstruktive playmaker, Glenn Hoddle.

Argentinas mandskab kan bedst beskrives som 10 arbejdsmænd og eneren Maradona. Alle mand arbejdede stenhårdt og sørgede for at give El Diego bolden så ofte som muligt. Aldrig er et verdensmesterskab blevet vundet i så udpræget grad af 1 spiller.

Enmandshæren sprang højt på et indlæg kort efter pausen, men havde han ikke taget hånden til hjælp, så havde den engelske keeper, Peter Shilton, vundet luftduellen. Englænderne protesterede naturligvis desperat, men uden at få medhold hos den tunesiske dommer, Ali Bennaceur. VAR havde været velkomment den dag i Mexico City.

Mens Three Lions stadig slikkede såret og forsøgte at finde nyt fodfæste, gik Maradona så bersærkergang igennem den engelske defensiv.

Blot 4 minutter efter sit svindelmål, foretog han et slalomløb som en anden Stenmark på steroider, og efterlod modstanderne som overrumplede kegler.

Et af VM-historiens smukkeste solopræstationer kom måske efterfølgende til at overskygge hands-scoringen en smule, men det er et ubestrideligt faktum, at Maradona snød sig og sit hold til semifinalen.

Bobby Robson reagerede – for sent – ved at sende driblerne Chris Waddle og John Barnes på banen i et forceret forsøg på at få de livsvigtige scoringer. Englænderne fik et ret massivt overtag, og formåede da også at producere adskillige gode chancer. Men det blev ved Gary Linekers enlige scoring.

Argentina avancerede til yderligere hæder, via semifinalesejr over Belgien i en kamp, der mest huskes for belgiernes mislykkede forsøg på at tæmme Maradona med grove frispark og en kynisk tilgang.

Og i finalen måtte Vesttyskland bøje sig for El Diego, der dog overlod de afgørende scoringer til José Luis Brown, Jorge Burruchaga og angrebsfyrtårnet Jorge Valdano.

Mere om VM’s nøglefigurer og links til de øvrige artikler i denne serie:

Portræt af Diego Maradona – Læs her.

Portræt af Gary Lineker – Læs her.

Portræt af Enzo Francescoli – Læs her.

VM-skandalerne 1930.

VM-skandalerne 1934.

VM-skandalerne 1954.

VM-skandalerne 1962.

VM-skandalerne 1966.

VM-skandalerne 1970.

VM-skandalerne 1978.

VM-skandalerne 1982.