Glem Carrick: United-ledelsen har fundet den "perfekte" kandidat til drømmejobbet
Der er kun én permanent træner, der krydser alle felter af hos Manchester United, som ønsker at installere en permanent træner til sommer.
De Røde Djævle har været i forrygende form, siden Michael Carrick blev hentet ind som midlertidig træner efter Rúben Amorims fyring i januar.
Carrick har vundet ni, spillet to uafgjort og tabt to af sine første 13 kampe i spidsen for De Røde Djævle, der har været som forvandlet under hans ledelse og nu har direkte kurs mod Champions League-kvalifikation.
Den tidligere midtbanespiller har dermed sat sig solidt i førersædet som den næste permanente United-træner, men ikke desto mindre kigger United også andre veje i søgen efter en langsigtet chef.
Kun én opfylder alle krav – det er ikke Carrick
Der har været rygter om både den tyske landstræner Julian Nagelsmann og den tidligere landstræner for England, Gareth Southgate.
Og nu hævder mediet ESPN, at der kun er én træner, som Sir Jim Ratcliffe, INEOS og United-ledelsen kan sætte krydser ud for ved alle felter.
Paris Saint-Germains cheftræner, Luis Enrique, er således udpeget som den “enhjørning”, som klubben længe har ledt efter, og selvom Carrick aktuelt er favorit, menes det, at Uniteds ideelle ansættelse vil være af en træner, der allerede har erfaring med at lede på det højeste niveau.
– Når hans kontrakt udløber i Paris i slutningen af næste sæson og en forlængelse stadig venter på at blive underskrevet til trods for pågående forhandlinger, så er der et vindue for United og andre større klubber for at teste hans loyalitet til PSG.
Guardiola og Klopp?
– Det er sandsynligt, at både Guardiola og Klopp er uden for rækkevidde for United som følge af deres forbindelser til henholdsvis City og Liverpool, og Ancelotti ventes at forlænge sin kontrakt med Brasilien forud for VM-slutrunden, så dermed er Luis Enrique den eneste løsning, der kan give United alt, hvad de ønsker i en træner, skriver journalist Mark Ogden for mediet.
LÆS OGSÅ: Mohamed Salahs næste klub ER allerede valgt



















