Liverpool-stjerne hastet til hospitalet: Her er status
Liverpool vandt på nyetablerede Hill Dickinson Stadium mod Everton for første gang i historien. Kampen sluttede 2-1 til The Reds, men forløbet var langt mere kaotisk end resultatet antyder.
Mohamed Salah satte sit tydelige præg på opgøret, da han bragte gæsterne foran efter fornemt oplæg fra Cody Gakpo. Målet skrev ham samtidig ind i historiebøgerne på niveau med Steven Gerrard.
Everton svarede dog igen ved Beto, som udlignede og pustede nyt liv i kampen, inden Virgil van Dijk senere sikrede sejren.
Midt i dramaet blev opmærksomheden dog rettet mod Giorgi Mamardashvili.
Liverpool-keeperen blev ramt i forbindelse med The Toffees’ scoring og måtte efterfølgende udgå med en skade, der krævede hospitalsbehandling.
Ifølge manager Arne Slot var der tale om et åbent sår, men umiddelbart ikke noget langvarigt.
Fraværet af både Mamardashvili og Alisson Becker gav en uventet debut til Freddie Woodman, som nu kan få en større rolle i de kommende kampe.
Nyt om skaden til Liverpool-stjernen
The Standard meddeler, at skadens omfang fortsat er uvis på nuværende tidspunkt.
Den georgiske keeper har heller ikke selv meldt noget ud på sin Instagram-kanal, hvor spillerne normalt klæder omverdenen på med informationer.
Vi mandsopdækker situationen tæt her på PLBOLD.
Der var en kontroversiel kendelse i opgøret på havnen i Liverpool, som Premier League nu officielt har redegjort for. Læs mere.
Efter Salah og Robertson: Kæmpe stjerne tæt på Liverpool-exit


















