Dagen før VM brød helvedet løs: Stjerne ført væk i håndjern
Skandaleforløbet fandt faktisk sted før selve slutrunden.
Mange vil nok huske det danske landsholds bestræbelser i 1986 på at forberede sig grundigt og efter bedste beskub, på dét der blev betragtet som den største udfordring ved at spille i Mexico; den tynde luft. Det afstedkom, at spillerne oksede rundt med iltmasker til træning, og at man etablerede træningslejr i højderne i Colombia.
De engelske, forsvarende verdensmestre var ude i samme ærinde 16 år forinden. Fodboldforbundet arrangerede en turné til Syd- og Mellemamerika i maj, hvor truppen fik lov at afprøve de iltfattige konditioner, som ville blive vilkårene ved VM. Først gik turen til Bogota, hvor man mødte det colombianske landshold og sejrede med 4-0. Men det var ikke på grønsværen, at Englands anfører og største profil, Bobby Moore, mødte alvorlig modgang.
Holdet boede på Hotel Teqendama, og som rekreativ aktivitet gik spillerne på shopping i den colombianske hovedstad. Manchester Uniteds stjernespiller Bobby Charlton ledte efter et smykke til sin kæreste, og osede lidt i juveléren Green Fire Shop der holdt til huse i hotellets lobby, ledsaget af Bobby Moore og Liverpoolspilleren Peter Thompson. De købte ingenting og satte sig lidt i lobbyen og drak kaffe. Lidt efter henvendte en dame sig, og bad dem om at gå med tilbage til butikken. Her blev de noget forbløffede, da politiet dukkede op og konfronterede Moore med, at han skulle have stjålet et smaragdarmbånd. Smykket blev fundet i den sofa. Hvor Moore og Charlton havde slappet af, og en kvindelig butiksassistent, Clara Padilla, fortalte at hun havde set holdkaptajnen putte det i jakkelommen. Moore blev anholdt og taget med på den nærmeste politistation. Engelske officials, heriblandt den ret så autoritære landsholdstræner, Alf Ramsey, mødte op og forlangte at Moore skulle sættes på fri fod. Inden det skete, måtte han dog underskrive en erklæring om, at han senere kunne afhøres nærmere.
Truppen rejste til Ecuador og slog det stedlige landshold med 2-0, og derefter gik turnéen så mod Mexico. Rejsen involverede imidlertid et stop i Bogota, hvor holdet intetanende indlogeredes for en enkelt overnatning på samme hotel som før. Her mødte politiet så atter op, og denne gang blev Moore fængslet, sigtet for tyveri af et armbånd til en værdi af 625£.
Den ulykkelige anfører fik juridisk assistance af bl.a. den britiske konsul, men resten af holdet måtte rejse til Mexico uden Moore. Den elegante forsvarsspiller må, på dette tidspunkt, have følt sig meget ensom i et land hvor folk almindeligvis ikke taler engelsk. Han fik dog lov til at sidde i husarrest, fremfor en fængselscelle.
Falske anklager
Det colombianske politi førte nu en række vidner af meget tvivlsom karakter. En fyr ved navn Alvaro Suarez påstod, at han havde set englænderen stjæle smykket gennem butiksvinduet, men det viste sig, at anklagen ikke kunne bakkes op af den konkrete fysiske butiksindretning, og frøken Padillas udsagn om at hun havde overværet Moore tage smykket i sin jakkelomme, viste sig også at være falsk. Der var nemlig ingen lommer i den jakke som Moore havde haft på. Vidnet selv var i mellemtiden rejst til USA. ”Sagen” smuldrede og verdensmesteren fra 1966 blev løsladt efter 10 dages tilbageholdelse. Det var den 28. maj, og England skulle spille VM-åbningskamp i Mexico City den 2. juni.
Til den dag i dag er det aldrig opklaret, hvad incitamentet bag de falske tyverianklager præcist handlede om. BBC udsendte en pressemeddelelse hvoraf det fremgik, at juveléren, en señor Danilo Rojas, havde bestukket vidnerne til at fremsætte de falske anklager. Hvad Rojas’ motiv var, kunne man kun gisne om.
Hjemme i Storbritannien var der naturligvis ramaskrig over den betændte affære. Pressen påstod, at Englands forsvar af Jules Rimet trofæet var blevet bevidst saboteret, og det føg med beskyldninger om, hvem man mente kunne stå bag.
England formåede, trods Gordon Banks’ fuldkommen uforglemmelige redning på Pelés hovedstød i den indledende gruppekamp mellem de to giganter England og Brasilien, ikke at genvinde titlen. I et brag af en kvartfinale fik Vesttyskland revanche for nederlaget i finalen på Wembley fire år forinden, og sendte Moore, Ramsey og co. hjem med uforrettet sag.
Bobby Moore optrådte som den rolige, velovervejede og teknisk sublime defensive styrmand. Det var ikke til at se på hans præstationer, at han i optakten til VM havde gennemlevet sit livs mareridt. Men alligevel kom slutrunden til at markere en kulmination på hans karriere.
Du kan læse mere om nogle af slutrundens store profiler her:
Portræt af Roberto Rivelino: Link.
Portræt af Franz Beckenbauer: Link.
Portræt af Gerd Müller: Link.
Portræt af Uwe Seeler: Link.
Portræt af Gordon Banks: Link.
Portræt af Bobby Moore: Link
———————
VM-skandalerne 1930: Link.
VM-skandalerne 1934: Link.
VM-skandalerne 1954: Link.
VM-skandalerne 1962: Link.
VM-skandalerne 1966: Link.
