Garnacho når nyt lavpunkt: I spil til chokskifte
For to år siden vandt han Copa America med Lionel Messi og var Uniteds store håb. Nu, mindre end 12 måneder efter sit opsigtsvækkende skifte til Chelsea, står Alejandro Garnacho ved en skillevej, der chokerer fodboldverdenen. Er karrieren i Europa allerede ved at rinde ud for det 21-årige fænomen?
Historien om Alejandro Garnacho var ellers skrevet som et eventyr. Men eventyret er på rekordtid forvandlet til et sportsligt mareridt. Efter at have forladt Old Trafford i jagten på succes i London, er argentineren nu endt i en blindgyde under Chelseas nye manager, Liam Rosenior.
Nu melder et af Argentinas største medier om en mulig transfer, som ingen havde set komme.
Rosenior har talt
Siden Liam Rosenior overtog roret på Stamford Bridge, er Garnacho gledet længere og længere ud i mørket. Den unge kantspiller, der ellers er kendt for sin frygtløse stil og elektriske fart, har haft mere end svært ved at finde fodfæste i det nye system.
Det er den destination, der nu bliver lagt på bordet som hans redningsplanke, der nu for alvor vækker opsigt.
Personlig henvendelse
Ifølge den store argentinske TV-station TyC Sports er Garnacho nu blevet et varmt transferemne for den argentinske gigant River Plate. Og det er ikke bare løse rygter: River Plates træner, Eduardo Coudet, skulle angiveligt have rettet personlig henvendelse til Garnacho for at overtale ham til at vende “hjem” til Argentina.
Planen er klar: En et-årig lejeaftale, der skal genstarte Garnachos selvtillid. En melding, som Chelsea overraskende nok meldes åbne overfor at acceptere.
Et historisk fald fra tinderne?
Det er svært at overdrive, hvor vildt dette skifte vil være. Som 21-årig forventes spillere med Garnachos talent at dominere Champions League og altså ikke at rykke tilbage til den hjemlige liga i Argentina.
Garnacho står trods alt noteret for otte A-landskampe og var en aktiv del af det Lionel Scaloni-mandskab, der løftede Copa America-trofæet i 2024. At gå fra toppen af verden til en lejeaftale i River Plate på blot to år vil for mange stå som et af de største og hurtigste fald fra tinderne i nyere tid.
“Historiens største fejl”: United-ledelsen slagtes for denne transfer – læs mere her.



















