Rystende detalje om Brian Riemer afsløret - nu raser debatten
Danmark skal se sommerens VM fra sofaen. Matchboldene blev misbrugt, og mens spillerne svigtede på grønsværen, rettes blikket nu mod trænerbænken. Og det er noget ganske central og helt basalt og manglen herpå, der nu vækker harme. Nemlig vildskab.
Noget er helt galt på det danske herrelandshold. Det mener forfatter og journalist Joakim Jakobsen, der tirsdag aften bed mærke i en detalje, som de fleste fans formentlig også følte hjemme i stuerne.
Mens VM-drømmen smuldrede mod Tjekkiet, lignede de danske trænere på sidelinjen alt andet end mænd i krig.
Civil samtale midt i katastrofe
Hver gang TV-kameraerne zoomede ind på landstræner Brian Riemer og assistent Daniel Agger, mødte de et syn, der ifølge Joakim Jakobsen var direkte bekymrende. Der manglede raseri. Der manglede passion.
I et interview med Tipsbladet lægger Weekendavisens journalist ikke fingrene imellem i sin analyse af trænerteamets udstråling:
– Det er godt nok et utroligt dødt udtryk, de har, og det kan være det, der forplanter sig på banen. De står derude, og de virker ikke bekymrede. De står og samtaler civiliseret. Det så vi mange gange.
Forplanter ligegyldigheden sig?
Kritikken rammer ind i en voksende debat om landsholdets nuværende identitet. Hvis de to øverst ansvarlige på sidelinjen ikke ligner nogen, der mærker smerten ved et nederlag, hvordan skal spillerne så finde den vildskab, der kræves for at vende en skæbnesvanger kamp?
Ingen af de tre matchbolde mod Belarus, Skotland og Tjekkiet blev grebet, og det betyder, at Danmark nu misser et VM for første gang siden 2014. Indtil videre forlyder det dog fra DBU, at Brian Riemers stilling ikke er til diskussion. Han har kontrakt med boldspilsunionen frem til 2028, efter at kontrakten blev forlænget i oktober sidste år.
Han var fodboldens største fupmager, men sikrede sig den ene store kontrakt efter den anden. Læs om ham her.



















