Denne artikelserie omhandler de mest kontroversielle og skandaløse hændelser i verdensmesterskabsslutrunderne gennem tiderne. 

I dag skal det handle om det sære forløb der førte til ”Miraklet i Bern”. Schweiz 1954.

Danmarks chancer? 

I en rent historiekontrafaktisk kontekst kunne det have været interessant at se et dansk landshold ved VM i ostelandet. I 1954 var der danske profiler som John Hansen, Carl Aage Præst, Jørgen Leschly Sørensen og Karl Aage Hansen i Europas formentlig stærkeste liga, den italienske Serie A. De nævnte var efterhånden lidt oppe i årene, men det havde måske tjent som en fordel, hvis de skulle have sat prestige ind på at blive frigjort til landsholdet i de professionelle klubber. 

Landsholdets standard – uden de udlandsbeskæftigede – havde en meget svingende standard i 1950’erne. Men året før slutrunden kløede danskerne, med Aage Rou Jensen og Jens Peder Hansen, de kommende VM-værter med 4-1 i Basel. Det er en pirrende tanke, at Danmark kunne have spillet en positiv rolle ved verdensmesterskabet, hvis DBU havde tilmeldt sig kvalifikationen – og tilladt profferne adgang til landsholdet.

Den største favorit nogensinde

VM har nok aldrig i historien haft en større og mere oplagt favorit end ved VM i Schweiz.  

Det drejede sig selvfølgelig om Ungarns ”Magiske Magyarer”. ”Aranycsapat”, som holdet kaldes i hjemlandet, præsterede at være ubesejret fra august 1949 til juni 1954 i ikke færre end 41 landskampe i træk, hvoraf blot 7 endte uafgjort. Der var flere historiske milepæle imellem. Især da ungarerne besejrede England på Wembley med 6-3 i 1953, som den første kontinentale nation nogensinde. Og da returopgøret i Budapest endte med en ydmygelse af dimensioner for Three Lions, der løb rundt som forvirrede tamkatte, mens pusztaens sønner spillede dem af banen. 7-1 er Englands numerisk største nederlag i historien. 

Der røg også en OL-guldmedalje i det nationale trofæskab i Helsinki i 1952. Ungarn ”Gyldne hold” er det højest ratede mandskab på den retrospektive ELO-rangliste gennem tiderne. Det stærkeste på kloden nogensinde.

Der var flere forklaringer på den ungarske dominans. De bedste spillere i en helt usædvanlig stærk og talentfuld årgang blev samlet i den samme klub, Kispest – der skiftede navn til Honved. Landstræneren Gustav Sebes var en klog mand, der – inspireret af engelske Jimmy Hogan – brød med de gældende taktiske konventioner og skabte et fleksibelt og dynamisk angrebsspil. Hovedpersonerne; Ferenc Puskas, Sandor Koscis, Zoltan Czibor og Nandor Hidegkuti var alle profiler i højeste verdensklasse. 

Men de blev aldrig verdensmestre.  

Det er der adskillige grunde til. Flere af dem er ret så skandaløse/kontroversielle.

4 årsager til Miraklet i Bern

1. VM-formatet i slutrunden i Schweiz var meget sært. Holdene inddeltes i puljer med 4 i hver, men man spillede kun 2 kampe. I Ungarns gruppe betød det, at Vesttyskland mødte Tyrkiet og Ungarn, mens Puskas og co. kom op imod Vesttyskland og Sydkorea, og Tyrkiet mødte så Sydkorea og Ungarn. Den meget mærkelige turneringsform betød, at tyskerne kunne stille op imod de ungarske favoritter med en slatten indstilling og spare på kræfterne. Et knusende nederlag på 8-3 blev ikke taget så tungt af landstræneren Sepp Herberger. Det betød blot, at man – via en nem omkamp mod Tyrkiet – kunne sikre sig en langt lettere vej mod finalen, end dén der blev Ungarn til dels. 

Tyskerne slog Jugoslavien med 2-0 i kvartfinalen, og Østrig med 6-1 i semifinalen. 

Ungarn derimod måtte ud i opslidende og benhårde kampe mod Brasilien og de forsvarende verdensmestre, Uruguay. Begge opgør blev gennemført i en hadsk atmosfære med slagsmål på banen og i omklædningsrummene, og Ungarns ressourcer blev kraftigt afprøvet.

I finalen kunne Vesttyskland derfor stille med et mandskab med langt mere friske kræfter.

Dengang blev det anset for skandaløst at tabe en kamp med vilje. Og Sepp Herbergers snu, men usportslige tilgang, lagde grundlaget for en myte om, at tyskerne ikke skyede nogen midler for at stå med trofæet til sidst. For eksempel støder man ofte på teorien om, at Vesttyskland tabte med overlæg mod Danmark ved VM i 1986 i Mexico. En teori som jeg selv har bevidnet adskillige kyndige journalister stå på mål for. 

Nu er det jo i sagens natur vanskeligt at modbevise konspirationsteorier, men omvendt er der i alt fald aldrig ført så meget som en flig af bevis. Den konkrete kampforløb viser, i min optik, klart at det er yderst spekulativt. Uden Lars Høghs dygtige målmandsspil den dag, havde Danmark formentlig tabt.

2. Selve finalen er omgærdet med kontroversiel mystik. Ungarn kom, trods de tunge ben, bedst fra start og førte med 2-0 efter kun 8 minutters spil. Men tyskerne svarede igen og fik udlignet til 2-2 inden pausen. Halvlegen havde budt på overraskende kvikt spil fra de totalt undertippede tyskere, og Ungarns magiske team var rystet. Banen i Bern var våd og lidt pløret, og det var tydeligt, at det tyske hold var bedre rustet til de givne vilkår. Baggrunden var, at Adidas-producenten Adi Dasler – i tæt samarbejde med Sepp Herberger og landsholdsspillerne – havde udviklet en let fodboldstøvle med skrueknopper. Noget hidtil uset. Tyskerne besad altså en materiel fordel. Snyd var det ikke. Men næppe helt sportsligt korrekt, set ud fra datidens idealer om sportslig fairness. 

3. I pausen var der diskussioner og optræk til panik i det ungarske omklædningsrum. Modstanderen var meget langt fra det tyske hold, som man tidligere i turneringen havde løbet over ende med 8-3. 

Omvendt var optimismen evident hos tyskerne. Og så sneg landsholdslægen sig rundt med en injektionssprøjte som pumpede ét eller andet i aktørerne. Dette har givet basis for en masse spekulationer. Hvad indeholdt sprøjterne? Blev det tyske hold i realiteten dopet i selve VM-finalen? Senere rapporter og undersøgelser har leveret forskellige konklusioner. Én er at tyskerne fik et uskyldigt skud af C-vitaminer, svarende til at spise en appelsin. Flere af spillerne var angiveligt lidt gule i huden bagefter. Men en universitetsundersøgelse fra 2010 indikerede, at der var Pervitin, en form for amfetamin, i lægens hemmelige medikamenter. Leipzig-professoren Erik Eggers, der lancerede undersøgelsen, klagede bagefter over, at han var blevet forment adgang til det tyske fodboldforbunds arkiver. Sagen er således aldrig fuldt belyst. Hvorom alting er, var doping ikke forbudt i international fodbold på det tidspunkt (det blev det først i 1966). Snyd var det altså ikke, men igen: Næppe helt sportsligt korrekt, set ud fra datidens idealer om sportslig fairness. 

Vesttyskland gik til anden halvleg med stor energi, og da Helmuth ”Der Boss” Rahn scorede til 3-2 med 6 minutter tilbage, brød den ungarske radiospeaker ud i gråd. Det Gyldne Hold stod over for sit første nederlag i 5 år. 

4. I slutfasen pressede ungarerne desperat, og stjernen Ferenc Puskas fik da også scoret og udlignet. Eller det troede alle i alt fald, da den engelske dommer William Ling pegede op mod midtercirklen. Men ak. Linjevogteren Ben Griffiths mente at ”Den Galopperende Major” var i offsideposition. Målet blev annulleret. Film- og tv-billeder er i for ringe tilstand til at opklare sandheden, men mange vidner havde den opfattelse, at tyskerne vandt titlen på bagkant af en gigantisk dommerfejl. 

Således endte en mystisk og særpræget forestilling med VM-historiens største sensation. Ungarerne reagerede på skuffelsen med fortvivlelse og vantro. Hvordan kunne de tabe? 

I nederlagets stund forløb keeperen Gyula Grosics sig, og stak dommer Ling en på kassen. Englænderen udviste dog konduite og lod sagen fare uden konsekvenser. 

Anfører Fritz Walther kunne løfte Jules Rimet trofæet efter dét, der er gået over i annalerne som ”Miraklet i Bern”.

VM-skandalerne 1930. Link.

VM-skandalerne 1934. Link.