Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

10/10: Stjerne scorer topkarakter

11.03.2026 Kl. 09:48

Det er ikke hver dag, at man kan høste topkarakter i en Champions League-kamp, hvor den direkte modspiller er Lamine Yamal. 

Ikke desto mindre er der faldet en topkarakter af til den engelske Newcastle-stjerne Lewis Hall, som holdt Barcelonas superstjerne i kort snor tirsdag aften. 

Samtidig leverede Lewis Hall også fænomenalt med bolden for fødderne, når Newcastle fik spillet sig gennem Barcelonas høje pres. 

– Den bedste Newcastle-spiller på banen. Teknisk sublim og utrolig rolig. Han håndterede verdens bedste unge spiller på kompetent vis hele aftenen, skriver lokalmediet Chronicle Live

Tottenham-træner Igor Tudor med vild udtalelse efter katastrofekamp.

Newcastle smed sejren mod Barcelona

På internettet er det også flydt over med rosende ord til den unge venstre back, der er fast inventar på Eddie Howes mandskab.

Lewis Hall kunne dog se, hvordan Newcastle i kampens sidste sekund formøblede en sejr, da Dani Olmo blev nedlagt i straffesparksfeltet. 

Lamine Yamal omsatte sikkert straffesparket, og derfor endte det 1-1 efter, at Harvey Barnes ti minutters tid forinden havde bragt The Magpies i front. 

Newcastle var det bedste hold på St. James’ Park tirsdag aften, men Barcelona vil være mest tilfredse med resultatet. 

Der er returkamp i den spanske storby onsdag i næste uge.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce