Bombede i Superligaen: Haji Wright på vej til Premier League
Der er mange veje til Premier League, og man må sige, at Haji Wright bestemt ikke har taget den direkte vej for at komme dertil.
Amerikaneren var som ung en del af truppen hos Schalke 04, hvor han aldrig fik den helt store succes, og endte med at være forbi VVV-Venlo i Holland, inden han havnede hos Sønderjyske.
Her spillede han en enkelt sæson og blev en af de mest scorende spillere i Superligaen, hvilket gav ham et stort skifte til tyrkiske Antalyaspor.
Angriberen fortsatte med at score mange mål i Tyrkiet, og så kom han videre til engelske Coventry i sommeren 2023, og det skifte har også været en stor succes.
Han har scoret mange mål for klubben, og lige nu spiller han en stor rolle i, at Frank Lampards mandskab har kurs mod Premier League.
I de seneste fem Championship-kampe har han scoret seks mål, og i løbet af de 32 ligakampe har han scoret 16 gange.
Det gør ham til den næstmest scorende spiller i den næstbedste række – kun overgået af Zan Vipotnik.
Nu er der en god mulighed for, at han i næste sæson kommer til at spille Premier League med Coventry, og han har været på en lang rejse på at nå dertil.



















