OFFICIELT: Cheftræner er færdig
Efter blot et år i spidsen for den engelske traditionsklub Blackburn Rovers er Valérien Ismaël nu færdig i klubben.
På sin hjemmeside bekræfter Championship-klubben, at parterne er blevet enige om at opsige samarbejdet med øjeblikkelig virkning.
Sammen med assistenttræner Dean Whitehead forlader han derfor nu jobbet, som den tidligere West Ham-træner Slaven Bilic sættes i forbindelse med.
– Blackburn Rovers vil gerne takke Valérien og Dean for deres indsats i løbet af tiden i klubben, og vi ønsker dem alt det bedste i fremtiden, skriver klubben.
Samtidig oplyser Blackburn også, at arbejdet med at finde en ny cheftræner går i gang, og at man ikke vil kommentere yderligere på sagen, indtil der er fundet en ny træner.
Championship-mandskabet har tidligere haft en danske landsholdslegende Jon Dahl Tomasson som cheftræner.



















